Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TH JOD
97
Stammer ej allerede fra første Færd af have været sig bevidste at danne en eneste
Nation; det er alene Navnet «Nordmænd», der neppe synes at kunne have været
anvendt førend efterat Sammenstødet med Gauterne havde fundet Sted, ligesom
heller ikke Jornandes synes at kjende det, da han ved Siden af Sviar og Gauter
opregner enkelte norske Afdelinger, men ej nævner Fællesnavnet Nordmænd. En
saadan Samling af Fylker eller heel Nation benævntes af vore Forfædre, som over
hele den germaniske Verden med et og samme Ord, kun modificeret efter de enkelte
Folks særegne Lydforholde, nemlig Oldnorsk ‡>jöö, gotisk Jriuda, Høitydsk diut,
angelsaxisk J>eod. Et Th jod indeholdt saaledes flere Fylker, Folklande eller Gauer,
ligesom et Fylke igjen indeholdt flere Hereder eller Hundreder. Ved at finde
Folkenavne omtalte i vore egne og fremmede Oldskrifter, maa man nøje skjelne
mellem Th jod og Fylke. I Norden findes nemlig kun fire Thjod, Nordmændenes,
Sviarnes, Gauternes og Danernes, hvorfor det ogsaa hos Prokop udtrykkeligt
heder at Danernes Nation bestod af flere Folkefærd1. Til ingen af de nordiske
Nationers Navne føjes dog saa hyppigt Benævnelsen Thjod, som til den svenske,
og Sammensætningen Svithjod er endog bleven det sædvanlige Navn paa, hvad
der nu sædvanligviis kaldes Svialand, nemlig det egentlige oprindelige Sverige i
Modsætning til Gautland2.
Ligesom Høvdingstitlen hersir maa henføres til Heredet eller Hundredet,
fylkir til Fylket, saaledes synes ogsaa den gamle Herskerbenævnelse Thjodan
(‡)j69ann, gotisk J)iudans, angelsaxisk ]?eöden), at maatte henføres til «Thjod».
Den Blotte Tilværelse af Ordet synes derfor at vidne om, at endog i de ældste
Tider et heelt Thjod stundom var forenet under et eneste Overhoved. Dette synes
isærdeleshed at have været Tilfældet med Goterne, hvis Sprog ikke engang, som
det lader, kjender noget andet Ord til at udtrykke det græske ßaodevç, og tillige
gjengiver «Kongerige» med J)iudangardi (Tjodans-Gaard). Man kunde maaskee
slutte heraf, at Goterne ere et af de germaniske Folkeslag, hvis enkelte Gauer
allerførst forenedes under en fælles Thjodan eller Overfyrste, hvad der ogsaa
vinder megen Bekræftelse ved Tacitus’s Ord, hvor han i sin Beskrivelse kommer
til at omtale Goterne (Gotones), nemlig at de staa under en Konge (regnantur),
og vistnok under noget strengere Regiment end de øvrige Germaner, men dog
ikke saaledes, at deres Frihed derved endnu kan siges at være dem berøvet3.
1 Se ovenfor S. 50. e&voç svarer her til «Folk», Fylke. Naar Prokop kalder Gauterne et edroç, tilføjer
han dog noXvåvd^Qconov, hvilket vidner om at Ordet maa tages i en mere udstrakt Betydning.
2 Ogsaa Goterne kaldte sig et Thjod; man finder nemlig etsteds i en av de opbevarede gotiske
Sprog-levninger Benævnelsen Gutjnuda.
3 Trans Lygios Gotones regnantur, paulo jam adductius quam ceteræ Germanorum gentes, nondum
tamen supra libertatem. Tac. Germ. 43.
7 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
