Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
FØLGET
private Anliggender, uden at være bevæbnede. Men det er ikke Skik og Brug
at Nogen begynder at bære Vaaben, førend hans Medborgere have erklæret ham
voxen dertil. Da bliver Ynglingen paa selve Thinget prydet med Skjold og Spyd,
enten af en af Fyrsterne (principes) eller af sin Fader, eller af en Paarørende. —
Særdeles høj Byrd eller Forfædres store Fortjeneste kunne endog give unge
Mennesker fyrstelig Værdighed. De saaledes Vaabensmykkede flokke sig om de
sterkere og allerede prøvede Krigere; heller ikke er det nogen Skam at vise sig blandt
de haandgangne Mænd (comites). Der er endog Grader imellem de haandgangne
Mænd indbyrdes, alt efter den Fyrstes Dom, hvem de følge; de haandgangne
Mænd kappes ivrigt med hinanden indbyrdes om at indtage den første Plads
hos Fyrsten, og Fyrsterne kappes om at have de fleste og tappreste haandgangne
Mænd. Dette er Anseelse og Magt, stedse at være omgivne af en Skare udvalgte
Ynglinger; i Fredstid er det en Ære, i Krigen et Værn. Og ikke alene i Fyrstens
eget Fylke, men ogsaa i alle Nabofylker erhverver han sig et berømmeligt Navn
ved at have et Følge, der udmerker sig ved Talrighed og Tapperhed; til en saadan
Fyrstes Gunst bejler man ved Gesandtskaber, og sender ham Gaver; ofte er hans
blotte Anseelse nok til at gjøre Ende paa Krige. I Slaget er det en Skam for Fyrsten
at staa tilbage for Nogen i Tapperhed, og for Følget, ikke at vise ligesaa stor
Tapperhed som Fyrsten. Og en Skjændsel er det for den haandgangne Mand
gjennem hele hans Liv, at overleve sin i Slaget faldne Fyrste; hans helligste Forpligtelse
er at forsvare og værge denne, ja endog at tilskrive ham Æren for de Heltebedrifter,
han selv udfører. Fyrsterne stride for Sejren, de haandgangne Mænd for Fyrsten.
Og hvis der hjemme i Fylket har hersket langvarig Fred og Stilhed, begive de
fleste fornemme Ynglinger sig efter eget frit Valg til Nationer, som just paa den
Tid føre Krig, baade fordi Nationen i sig selv hader Rolighed, og fordi de ved de
farefuldeste Bedrifter erhverve den største Anseelse, og det desuden er vanskeligt
for Fyrsten at kunne holde et stort Følge uden ved Herjen og Krigsføren; thi
de haandgangne Mænd gjøre store Fordringer til deres Fyrstes Gavmildhed;
navnligt vente de af ham at faa den Hest, hvorpaa de drage i Striden, og det Spyd,
hvormed de fælde Fjenden og vinde Sejren; Beværtningen, og den vistnok simple,
men rigelige Underholdning regnes kun som en Deel af Besoldningen; Midlerne
til at vise Gavmildhed maa Fyrsten søge sig ved Krig og Herjen. Man vil have
langt vanskeligere ved at faa dem til at dyrke Jorden og afvente Afgrøden, end
til at udæske Fjenden og modtage hædrende Saar; ja det ansees endog som Tegn
paa Dorskhed og Ladhed, at erhverve sig ved sin Sved, hvad der kan vindes ved
Blod»1.
1 Tac. Germ. Cap. 13, 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
