Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEMPLER
145
Sted1. Det sædvanlige synes at have været, at Templet tilhørte den Gaard, paa
hvis Grund det laa, og at Ejeren af denne Gaard tillige forestod Offringerne og
vedligeholdt Templet, imod at de, der besøgte det, baade betalte en vis Afgift
i Penge eller Penges Værd (Hovtold), og ved Offerfesterne medbragte de
nødvendige Drikkevarer og øvrige Fornødenheder ved Offringerne2. Med andre Ord,
Gode-Værdigheden synes at have været arvelig i den Familie, hvis Odel
Tempel-gaarden selv var, og følgelig var tillige den med Gode-Værdigheden forbundne
Herse-Værdighed arvelig. Dette ligger ligefrem i hine Tiders patriarchalske
Forhold, under hvilke det bestaaende Forbund ikke var et Forbund af Individer,
men et Forbund af Slægter. Slægterne fornyedes efterhaanden og maatte saaledes
i politisk Henseende betragtes som uforgængelige; den Værdighed, der eengang
var kommen i Slægtens Eje, kunde derfor heller ikke berøves den, men udgjorde
en Deel af dens Odel, og bevaredes saa at sige fideikommissarisk, indtil den enten
ved Salg eller paa andre Maader tilligemed Jorden kom ud af Ættens Besiddelse.
Dette var Forholdet paa Island, hvor det synes fra først af at have været de
formedelst Kongemagtens Overvægt udvandrende Nordmænds Hensigt at indrette
sig saaledes, som det i Norge selv vilde have seet ud, hvis Kongemagten ingensinde
havde været til, eller overhoved at gjenoplive den ældgamle nordisk-germaniske
Forfatning.
Fylkestempel blev efter al Sandsynlighed det Heredstempel, der laa nærmest
Fylkes-Thingstedet, eller maaskee ogsaa omvendt: den Herse, der forestod
Fylkestemplet, var tillige Fylkesforstander og lod Fylkesthinget holde paa sin
Odels-gaard. Undertiden forenedes ogsaa flere Fylker om et fælles Tempel, f. Ex. det
føromtalte Mærens Tempel i Sparboen, hvor alle de saakaldte Indthrønder, eller
Beboerne af Throndhjems fire indre Fylker, kom sammen. Og de øvrige, ovenfor
omtalte Foreninger af flere Fylker have ligeledes rimeligviis haft hvert sit fælles
Tempel i Nærheden af Thingstedet, hvor alle Fylkesforstanderne i Fællesskab
eller skifteviis forrettede Offringerne, ligesom de i Forening udnævnte Rettens
Bisiddere.
1 I Olaf d. Helliges Saga omtales, hvorledes de fornemste Bønder i et Fylke skifteviis forestode
Offringerne ved Templet paa Mæren, som følgelig synes at have været hele Fylkets Ejendom; men det samme
Tempel paa Mæren nævnes dog tidligere (se Landnaama IV. 6) næsten som om det tilhørte en enkelt Mand.
2 Se Eyrbyggjasaga, hvor der fortælles om Thorolf Mostrarskegg, der allerede paa Øen Moster i Norge
havde ejet et anseet Tempel, og efter sin Flytning til Island oprejste et lignende Tempel der, hvis Gode
han blev, og til hvilket et heelt Distrikt betalte Hovtold, ligesom der og paa Templets Grund holdtes
Thing-sted for Distriktet, over hvilket Thorolf og hans Æt saaledes udøvede baade den gejstlige og civile
Jurisdiktion. Det er umuligt andet, end at Thorolf paa Island saavidt muligt har søgt at bibeholde de samme
Indretninger, hvortil han i Norge var vant. Om Medbringeise af Fornødenheder ved Offringerne, især 01,
tales især i Haakon d. Godes Saga hos Snorre Cap. 1.
10 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
