Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JARMUNREK ELLER ERMANARIK
219
Oldskrifter Ømlungers) Stamfader, og lader Amala igjen i 3die Led nedstamme
fra Gaut, den første af de gotiske Anser1. Han omtaler paa et andet Sted hans
Erobringer, og opregner Navnene paa de af ham undertvungne Nationer. «Han
underkastede sig», heder det, «mange og stridbare nordiske (arctoas) Folk, og bragte
dem til at adlyde sine Love, hvorfor ogsaa flere af vore Forfædre sammenligne
ham med Alexander den store». Her følge nu Navnene paa de undertvungne
Folk; flere av disse Navne ere øjensynligt forvanskede af sildigere Afskrivere,
dog gjenkjender man med Bestemthed flere germaniske, sarmatiske og tschudiske
Navne, tildeels i gotisk Form, som Rugerne (Rogans eller Rogas), Thjuder,
(Thiu-dos, Thividos), maaskee Indbyggerne af Thjod (Thy i Jylland), Jaczvinger eller
Jatvjager (Inaxungis eller Inaunxis), en Afdeling af Letterne, Merer (Merens),
og Mord ver (Mordens), tschudiske Folkeslag, der nævnes i de ældste russiske Annaler2.
«Da han havde erhvervet saa stort Rige», vedbliver Jornandes, «taalte han heller
ikke at Erulerne skulde gaa fri, men underkastede dem sit Herredømme»3.
Derefter paaførte han Veneterne (o: Venderne, han kalder dem ovenfor Viniderne)
Krig, hvilke, egentlig deelte i tre Hovedstammer, Vender, Anter og Slaver, maatte
adlyde hans Scepter4. Derpaa undertvang han Hæsterne (d. e. Esterne), der bebo
det germaniske Oceans (Østersøens) langstrakte Kyst, undertvang dem ved sin
Klogskab, og herskede saaledes over alle Skythiens og Germaniens Nationer*. Hans
Død henføres til Aaret 375.
Saxo er, som vi bemærkede, bedst underrettet om Jarmunrek, og hans
Fortælling om denne viser sig saa aldeles uafhængig enten af den norske eller den
tydske, at det er tydeligt at see baade at den grunder sig paa egte danske Sagn,
vedligeholdte, om just ikke i deres gamle Reenhed, fra Goternes Dage, og at den
i Danmark eller Reidgotland har haft sit egentlige Hjem. Den lyder i Korthed
saaledes: Sivard (Sigurd), Konge i Danmark, blev af den svenske Kong Gøtar
(Gautar) slagen ved Halland, og flygtede til Jylland, hvor han dog nogenledes
oprettede den Skjendsel, hans Flugt havde paadraget ham, ved at sejre over en
1 Slægtrækken er: Gapt (hvilket ganske vist maa læses Gaut), aabenbart Odin selv; dernæst Halmal
eller Hulmul (Saxos Humble), Augis, Amala, Isama, Ostrogota, Unilt, Athal, Achiulf, Ermanarik.
2 De opregnede Folk ere: Golthes (efter en anden Læsemaade Gothos), Etta (e. a. L. Scythas),
Thui-dos, Inaxungis (e. a. L. Inaunxis), Vasina, Bovoncas (e. a. L. Vasinabroncas), Merens, Mordens, Remniseans,
Rogans (e. a. L. Rogas, Rocas), Tadzans, Athaul (e. a. L. Athual), Navego (kunde her læses Norvego?),
Bubegenas (e. a. L. Bubegentas), Coldas. Sammenlign Nestors russ. Annaler, II. 24.
3 Ved denne Lejlighed omtaler Jornandes Erulernes Herkomst fra «Hele» eller de mæotiske Sumpe,
Snorres Tanakvisler eller Vanakvisler, men aabenbart kun Elvekvislerne, se ovenf. S. 24.
4 Ved venstre Side af de daciske Alper, siger Jorn. 1. 5, som vende mod Norden og fra Visklas
Udspring strækker sig gjennem uhyre Rum, har Vinidernes talrige Nation nedsat sig; skjønt det nu benævnes
med flere Navne og dele sig i flere Stammer, kaldtes de dog fra Begyndelsen af Sklaviner og Anter.
5 Jornandes, De reb. Get. c. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
