Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
SAGNET OM DAN
navn uadskilleligt forbunden. Skjold, og følgelig Half dan, maatte derfor sættes høj ere
op i Tiden end Dan. Skjoldunge-Sagnet var desuden et genealogisk Sagn, Sagnet
om Dan derimod et ethnografisk-politisk Kultursagn. Egentlig havde de begge
intet med hinanden at bestille, og passede ikke til hinanden; deres
Sammenkjed-ning kunde derfor ej undgaa at frembringe nogen Forvirring og indbyrdes
Modsigelse.
Hvad vore egne Oldskrifter fortælle om Dan, er ikke meget. De give ham
Tilnavnet mikillåti (d. e. den Overmodige) og gjøre ham til en Søn eller
Efterfølger af en Olaf med Tilnavn litillåti (d. e. den Sagtmodige1); de sige, at han
begyndte Høj-Alderen i Danmark ved at lade sig opføre en Høj og forordne, at han
efter sin Død skulde begraves der med sit Kongeskrud, sine Hærklæder, sin Hest
fuldt opsadlet, og meget andet Gods. De kalde ham Søn av Danp, Søn af Rig,
der først blev kaldt Konge blandt dansktalende Folk2, og hvis Ætmænd siden
brugte Kongenavnet som den fornemste Fyrstetitel. Hans Syster Drott, hed det,
var gift med Ynglingekongen Dyggve, om hvem man ikke vidste andet end at
han døde paa Sotteseng og at han allerførst i sin Æt antog Kongetitel istedetfor
den tidligere brugelige Titel Drottin. «Efter Dan», heder det, «fik Danmark
sit Navn»3.
De danske Oldskrifter vide naturligviis mere at berette om Dan. Saxo
for-foldiger ham paa sædvanlig Viis til trende. Den første Dan er hos ham Søn af
Humble og Broder til Angel; Dan er det danske, Angel det angliske Riges Stifter;
Dans Sønner ere Humble og Lødher, Lødhers Søn Skjold. Den anden Dan er hos
Saxo en Søn af Uffe, Vermunds Søn. Om denne Uffe siger han, at han ogsaa hed
1 Et, rimeligviis af den norsk-islandske Lagmand Hr. Hauk Erlendssøn, i Begyndelsen af det 14de
Aarh. optegnet Slægtregister (Langfeögatal) nævner som de nærmeste i Skjoldungestammen efter Skjold:
Fridleif, hans Søn, Fredfrode, hans Søn, Fridleif, hans Søn, Haavard handramme, hans Søn, Frode, hans
Søn, Vermund vitre, hans Søn, Olaf litillaate, hans Søn; Dan mikillaate, Frode fridsame, hans Søn. Det
tilføjes her ikke udtrykkeligt, at Dan var Olafs Søn, (Langfedgetal i Langebeks Scriptt. rer. Dan. I. p. 5).
I de med «Fundinn Noregr» forbundne Slægtrækker er der een, som gjentager den her anførte med det
udtrykkelige Tillæg, at Dan var Søn af Olaf, Fornaldar S. Norörl. I. S. 12) medens en anden (S. 14)
opregner Ledene paa samme Maade indtil Vermund vitre, men derimod efter denne sætter Datteren Oluf,
og efter denne som hendes Søn Frode fridsame. Denne Række synes saaledes at antyde at Dan maatte
have været gift med Oluf.
2 Om den Modsigelse, hvori dette Udsagn staar med Rigsmaal, er allerede forhen talt (S. 122). Dog
maa det ikke oversees, at den eneste Skindkodex, vi have tilbage af Snorres Ynglingasaga, ikke nævner
Rig, men kun siger: «Drött, döttir Danps konungs riks, J>ess er fyrst var konungr kallaör» o: Drott, Datter
af en mægtig Konge ved Navn Danp, der allerførst kaldtes Konge af dansktalende Folk. Denne
Læse-maade torde maaske være den rigtigste, da Rigsmaal, som vi have seet, ej sætter Rig, Jarl og Kon (d. e.
Konung) i nogen genealogisk Forbindelse med Dan og Danp, medens dets Omtale af disse dog allerede
vilde være tilstrækkelig Grund for en overfladisk Kombinator til at forandre hiin Læsemaade, og rette
konungs riks til sunar Rigs.
3 Yngl. S. Cap. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
