Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRAAVALLASLAGET
255
og først udnævnt til Oberbefalingsmand over Hæren, siden, da Harald blev ældre,
til Konge i Svithjod og Vester-Gautland, medens han selv forbeholdt sig Danmark
og Østergautland. Mellem Ring og Harald herskede en Tidlang den bedste
Forstaaelse. Men omsider opstod der Uvenskab imellem dem, og de besluttede at
bekrige hinanden, men bestemte 7 Aar til Udrustningerne. Saaledes lyder een
Beretning, som tillægger, at det var Odin, i Haralds Raadgiver Brunes Skikkelse,
som oppustede Fiendskabet, for at tilvejebringe Krig og Mandefald. Efter en
anden Beretning skulle Haralds Mænd, da han var bleven saa gammel at han
ej kunde gaa, men maatte ligge til Sengs, have fundet ham uskikket til længer at
styre Riget, og derfor prøvet paa at kvæle ham i Badet, men han selv, da han
mærkede dette, have foreslaaet dem en kongeligere Maade, paa hvilken han kunde
komme af Dage, og udæsket Ring til et stort Slag paa Grændsen mellem begge
Riger. Saa meget er vist, at der udbrød en Krig imellem dem, hvortil de paa begge
Sider rustede sig af alle Kræfter, og hvori saa mange folk deeltoge, at den tydeligt
viser sig som en Nationalkrig. Blandt Kæmperne i Rings Hær var Starkad, hvis
Kvad om denne Kamp ligger til Grund baade for Saxos og for den unavngivne
norsk-islandske Forfatters Beskrivelse1, og hvilket saaledes maa have været til
endnu i det 12te eller 13de Aarhundrede; i alle Fald maa man have haft et
ældgammelt Kvad derom, som eenstemmigt tillagdes Starkad. I Opregneisen af
Kæmperne i begge Hære bliver man endnu Riimbogstaverne tydeligt var, og
flere af de gamle Vers lade sig meget godt bringe istand igjen2. Harald, fortæller
den norsk-islandske Beretning, samlede Folk, foruden fra Danmark og
Østergautland, ogsaa fra Landene sønden- og østenfor Østersøen; den nævner
Auster-Rige, Kønugaard (Kijev) og Saxland. Blandt de enkelte Kæmper i Haralds Hær
nævnes, foruden Folk fra Skaane og hans egen Hird, ogsaa Mænd fra «det yderste
Thyle», dygtige Skalde og Stridsmænd3, Skjoldmøen Vebjørg med en stor Skare
søndenfra Gotland, hvoriblandt Ubbe den Friser, Bråt Jyde, Orm engelske4; to
andre Skjoldmøer, Heide og Visma, af hvilke den sidste anførte en heel Hær af
1 Det siges udtrykkeligt hos Saxo, 8de B. S. 376.
2 Se ovenfor S. 242 Note 1. Petersen har i sin «Danmarks Historie» 1 D., S. 259 gjort et Forsøg paa
at restaurere Digtet paa Olddansk.
3 Dette «Thyle» kan neppe være andet end Thelemarken, hvis Indbyggere kaldes Thiler; thi havde
Island, som nogle tro, dermed været meent, da vilde ogsaa Sögubrot upaatvivlelig have nævnt derom.
Men uagtet Sögubrot har Kæmpernes Navne, tilføjer det intet om Island. Dette var desuden ikke endnu
paa den Tid opdaget. Det er ellers nok muligt, at Saxo i Kvadets Udsagn, «at disse Mænd vare Haralds
Skalde» — saaledes heder det i Sögubrot — har fundet Grand nok til at antage dem for Islændinger. Han
nævner senere «Thelemarchia» udtrykkeligt.
4 «Søndenfor Gotland» vil her sige «fra det søndre» eller «sydligste Gotland». Og mærkeligt nok
opregnes blandt de Kæmper, der fulgte Vebjørg, en Friser, en Jyde (Sögubrot har ved Skrivfejl irski istf.
jötski) og en «Anglicus» hvilket her ene og alene kan betyde «en fra Angel».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
