Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ÆLDRE DANERS NATIONALITET 267
land, ikke her kaldtes Daner, medens derimod de, som fra 787 af i en saa stor
Mængde foruroligede Landet, deels kaldtes Daner, deels Nordmanner, og
betragtedes som et Folk, med hvilket England da for første Gang gjorde Bekjendtskab:
da er det klart, at der mellem hine og disse maa have været en bestemt og skarpt
udpræget Nationalforskjellighed, eller at hine endnu tilhørte den gotiske, disse
den nordgermaniske Nationalitet1. Den samme Forskjellighed aabenbarer sig
paa de Runemindesmærker, der i de dansk-gotiske Lande ere levnede. Medens
man deels paa enkelte Mindestene, fornemmelig i Bleking, deels paa de for den
gotiske Periode saa charakteristiske Brakteater, endnu finder gotiske Runer og
Indskrifter i et blandet, tildeels endog uforstaaeligt Sprog, finder man efter denne
Tid, eller fra 9de og 10de Aarhundrede en Mængde Mindestene med nordiske
Runer og Indskrifter i den reneste nordiske Mundart, Mindestene, hvis Størrelse
noksom viser, at de alene kunne være satte over Høvdinger, saa at altsaa nordiske
Høvdinger paa hiin Tid maa have været spredte over alle de forhenværende gotiske
Lande2. Og fra Midten af det 8de Aarhundrede finde vi — hvad der i følgende
Afsnit vil sees — Sværme af nordiske Vikinger i en saa overvættes og i
Sammenligning med de nordiske Landes ringe Folketal ubegribelig Mængde at styrte ud
over Mellem- og Vest-Europa, at vi nødvendigviis maa antage, at en
ualmindelig og vidt om sig gribende Omvæltning har fundet Sted, eller at Massen af
Nordgermaner, især deres østligere Deel, med eet har sat sig i Bevægelse mod
Syden og Vesten. Men søge vi efter en bestemt Begivenhed, der ligesom
kan betegne denne Omvæltning, bliver det ene og alene Braavalla-Slaget,
hvorved vi kunne blive staaende. Før dette: Hleidrekonger, dansk-gotisk
Nationalitet forherskende i den sydlige Deel af Halvøen og paa de danske Øer; efter
dette: Overkonger af gardariksk Æt i Gautland, ingen Hleidrekonger mere,
for-herskende nordisk Nationalitet eller idetmindste nordiske Høvdingers
Herredømme i Danmark, og nordiske Vikinger sværmende rundt om paa alle
vesteuropæiske Kyster.
Efterretningerne om disse Begivenheder ere for faa, for magre og for lidet
oprindelige til at deres overordentlige Vigtighed som afsluttende en ældre
Tingenes Orden har kunnet vorde tilbørligt udhævet. Dog ligger en saadan Betragt-
1 Her maa man tillige erindre, hvad strax ovenfor er paapeget, at endnu blandt Braavallaslagets
Kæmper Ubbe Friser, Bråt Jyde og Orm Angler siges at være «søndenfra Gotland». — Det bliver forresten
altid et Spørgsmaal, om ikke alle eller de fleste af de saakaldte engelske Tog før Ragnar Lodbroks Tid
kim gik til Angel eller Sønderjylland, uden at have noget med England at bestille. Egentlig er der intet,
der forbyder os at antage Ivar Vidfadme selv for en anglisk (reidgotlandsk) Fyrste, som tillige havde
Besiddelser i Skaane.
2 Se herom især Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1848, S. 274 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
