Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B R A A V A L L A - S L A G E T S TID 269
saaledes mellem 730 og 760, og Harald Hildetands, der, siden der tales saameget
om hans uhyre Ælde, maa have opnaaet en meget høj Alder, mellem 680 og 700;
hans hele Levetid mellem 650 og 730. Braavalla-Slagets Tid maa derfor ligeledes
henføres til 730. Og dette stemmer meget vel med den ovenfor omtalte Angivelse
i alle angelsaxiske Annaler, at Ingild, der efter vore Kilder skal være falden i et
Slag mod Sigurd Ring, døde 718. Thi vil man end ikke antage, hvad vi dog af
de forhen udviklede Grunde ansee for rettest, at Ingilds Død fandt Sted før
Braa-vallaslaget, og blive vi saaledes end nødte til at sætte dette før 718, eller omkring
715, saa er dog Forskjellen — femten Aar — under saadanne Omstændigheder
og i en saa fjern Tidsalder for intet at regne.
Er det paa denne Maade lykkets os omtrentligt at bestemme Braavalla-Slagets
Tid, nemlig et af Aarene mellem 715 og 730, opstaar nødvendigviis det
Spørgsmaal: af hvad Slags var den Folkebevægelse, hvoraf dette Slag og
Skjoldunge-Rigets Omstyrt else var den nærmeste Følge, og hvad kan den bevægende Aarsag
have været? Her kunne vi ikke andet end atter vende Blikket mod Østen, mod
vore Forfædres ældste Hjem, hvor der vistnok maa have fundet en Bevægelse
Sted, som drev nye Sværme af Nordgermaner over til vor Halvø. Thi det
Folketal, man maa antage som det paa hiin Tid sandsynlige inden Halvøens Grændser,
forslaar ikke til at kunne forklare, hvorledes saa overordentlige Masser nu paa
een Gang kunde bryde frem; man maa antage at en ny og pludselig Tilvæxt til
Befolkningen har fundet Sted. Undersøger man nu de faa Oplysninger, vore
Oldsagn indeholde om de ældre geographiske Forholde paa Østsiden af Østersøen,
og sammenligner man dem med den efter det 8de Aarhundrede forhaandenværende
Folkeordning i disse Egne, da vil man visselig spore Tegn til at nogen Forandring
har fundet Sted. Disse Egne omtales i vore Oldskrifter under forskjellige Navne.
Hvor der er Tale om Søtog, foretagne derhen, kaldes de sædvanligviis Austrvegir
(Østerveg, de østlige Veje), en Benævnelse, der paa en merkelig Maade svarer til
Noregr (eg. Norörvegr eller Norörvegir, se ovenfor S. 6 og 44). Denne Benævnelse
er dog mere svævende, og betegner ikke noget bestemt Land, men kun
Kyststrækningerne fra Finland til henimod Weichselen. Det er Austrvegir, som Saxo
stadigt gjengiver ved «Hellespont». Til Austrvegir svarer den mere omfattende
Benævnelse Austrriki (det østlige Rige), hvorved man vel ogsaa har tænkt sig
de indre Egne, dog betegner heller ikke dette noget særeget, af en enkelt Nation
beboet Landskab. Mere indskrænket er den af os allerede oftere, og især ovenfor
S. 38, omtalte Benævnelse Gardarike, der af vore Forfædre med Bestemthed og
kan betvivles, den forhen omtalte Dag Lifske eller Grenske er den samme Dag, der blev hans Søn
Halfdans Svigerfader, bringes han ogsaa derved til at blive samtidig med Sigurd Ring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
