Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GüDRØDSsønner
33
nærmeste Efterfølgere optræde ikke paa langt nær med den Myndighed, som han.
De tabe endog flere Besiddelser, de stride med hinanden indbyrdes, og Riget
adsplittes. Ynglingasaga og vore øvrige Sagaer og Slægtregistre tillægge ham
kun to Sønner, Olaf, der ved hans Død var tyve Aar gammel, og Halfdan, der kun
var aarsgammel. Olaf tog Kongedømmet efter Faderen, medens Aasa tog Halfdan
med sig til Agder, hvor han blev opdragen1. Men det siges udtrykkeligt, at Olaf
kun herskede over Vestfold — heri dog iberegnet Vestmare — eftersom Alfgeir,
Konge i Alfheime, underkastede sig hele Vingulmark, satte sin Søn Gandalf til
Konge derover, og derpaa i Forening med denne erobrede det meste af Raumarike;
Eystein Høgnesøn, Sønnesøn af Eystein illraade2, underlagde sig hele Hedemarken
med Soløer, Thoten og Hadeland; Aasa herskede i Halfdans Navn over Agder,
medens Sviakongen, sandsynligviis Bjørn Jernside eller hans nærmeste
Efterfølger, inddrog Vermeland og, som vi ovenfor have nævnt, optraadte som
Over-konge i Norden. Besiddelserne i Sønderjylland tilfaldt, som vi have seet, heller
ikke Olaf, men derimod Heming, Gudrøds Brodersøn, og denne lod sig det først
og fremst være magtpaaliggende at slutte Fred med Kejseren. De frankiske
Annalister omtale endnu flere Brødre, af hvilke de dog kun navngive een, nemlig Erik.
Hernings Fredsslutning med Kejseren omtales omstændeligt i de frankiske
Annaler. Tolv Udsendinger fra hver af Parterne mødte om Vaaren 811 ved Eideren,
og bes vore Freden, ved hvilken Eideren erkj endtes som Grændse mellem begge
Riger. Med andre Ord, Heming afstod alle Fordringer paa Nordalbingen og
Abo-triternes Land, og erkjendte saaledes sin Svaghed lige overfor Kejseren3.
Aaret derefter døde Heming (812), og der opstod en Strid om hans Kige mellem
Sigfrid, en Frænde af Gudrød, og Anulo, en Frænde af en Harald, der ogsaa havde
1 Snorre, Yngl. Saga Cap. 54. Halfd. Sv. Saga Cap. 1. Flatøbogen, om Olaf Geirstad-Alf, Fornm.
sögur i 10de B. S. 209. Hr. Hauk Erlendssøn om Uppl. Konger, Fornaldar s. II. S. 106.
2 Eystein Høgnesøn nævnes i Hr. Hauk Erlendssøns Fortælling om Uppl. Konger, saavelsom i
Flatøbogens Beretning om Olaf Geirstad-Alf. Yngl. Saga har derimod istedetfor Eystein Høgnesøn «Høgne,
Søn af Kong Eystein den onde», hvilket ikke kan bestaa med Tidsregningen.
3 Einhards Annaler, hos Pertz. I. S. 198, 199. Her anføres Navnene paa de 12 Mænd, der fra hver
Side fremmødte og sluttede Freden. De danske (o: Hernings) Udsendinger vare: Hernings Brødre
Hane-tvin (d. Haakon) og Angandeo (Angantyr), Osfrid (Aasfrid) med Tilnavnet Turdimule, Warstein, Suomi
(dette Navn synes forvansket), Urm (Orm), Osfrid Søn af Heiliga (Aasfred Helgesøn), Osfrid af Sconaowe
(Aasfred fra Skaane), Hebbi (Ebbe?) og Aowin (Eivind?). Navnene ere af Einhard gjengivne i den
frankiske Form, deraf deres Afvigelser fra den oldnorske. Fredsvilkaarene nævnes ej udtrykkeligt, men man
seer dog af de følgende Efterretninger, at Nordmannakongen opgav Fordringer paa Nordalbingen, og fandt
sig i at erkjende Eideren som Rigsgrændse. Man har og et Diplom af Ludvig den Fromme fra Aaret 834,
hvor det udtrykkeligt heder, at Kejser Karl befriede Nordalbingen fra det Trældomsaag, under hvilket det i
7 Aar (nemlig fra 804 til 811) havde sukket, og overlod Grev Ecgbert (se ovf.) at forsvare det mod
Barbarerne. (Pagi Crit. III. p. 462). Mag. Adam af Bremen siger udtrykkeligt (I. 16), at Heming ved
Fredsslutningen erkjendte Eideren som Rigets Grændse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
