Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANEKONGERNES EROBRINGSTOG TIL ENGLAND
11
altid skulde stræbe: disse Tog maatte ej alene tildrage sig hele Nordens
Opmerksomhed, men ogsaa i Ordets egentligste Fors tand beskjeftige saa vel Daner som
Nordmænd saa meget, at det hjemme i Landene forholdsviis maa have været stille og
tomt for alle merkeligere Begivenheder. Man maa her altid have for Øje, at en
stor Deel af Norge nu virkelig var Danekongen umiddelbart underkastet, og at
dens Beboere derfor efter al Sandsynlighed deeltoge i alle de Tog, hvortil
Danekongen behøvede nogen større Udrustning; ligesom der vel og ved Siden deraf
var mange unge og æventyrlystne Mænd i Norge, der uden strengt taget at være
forpligtede til at staa Danekongen eller de danske Høvdinger bi, dog sluttede sig
til deres Skarer for ogsaa at faa Deel i Æren og Byttet.
Sven Tjugeskegg stod efter Svoldrslaget hiint Maal nærmere end nogensinde
forhen. Da han tidligere hjemsøgte England, var det kun som Flygtning og i
Spidsen for en saa ubetydelig Styrke, at han ej engang kunde optræde som Olaf
Tryggvessøns Ligemand, men maatte finde sig i at være ham underordnet1. Nu
derimod var han ej alene i Besiddelse af hele Danmark, men ogsaa af det sydlige
Norge; Erik Jarl, Norges mægtigste Høvding, var tillige for en Deel af sine
Besiddelser hans Vasal, og som Sviakongen Olafs Stiffader kunde han vel og gjøre
Regning paa Understøttelse fra denne. England var overfyldt af Daner, der
endog tildeels omgave Kong Ædhelreds Person og beklædte de højeste Embeder.
Ædhelred var selv en svag og lidet anseet Mand. Omstændighederne vare derfor
Sven særdeles gunstige, og vi se ham ogsaa, strax efter hiin Sejr, at benytte sig
af dem.
Der synes imidlertid tillige at have været andre danske Høvdinger, som paa
egen Haand, uden at virke i Forening med Sven, bekrigede England. De engelske
Annaler omtale saaledes en dansk Hær, som endnu i Aaret 999 opholdt sig i England,
men i Aaret 1000, da Ædhelred gjorde nogle Anstrengelser for at forsvare sit Rige,
trak sig tilbage til Nordmandie, hvor den, uanseet Ædhelreds
Svogerskabs-Forbindelse med Hertug Richard, vistnok, ligesom Sven kort efter, havde Fredland2.
Blandt dens Anførere have maaske ej faa været Jomsvikinger, af hvilke vi strax
efter finde enkelte udtrykkelig nævnte3. Et Angreb, som man neppe kan tillægge
andre end Jomsvikingerne, omtales allerede i Aaret 1001. I dette Aar, siges der
i de samtidige Beretninger, voldtes megen Ufred i England ved en Skibshær,
1 Se ovenfor B. III. S. 219. 2 Chron. Saxon. ved Aar 1000. Villjam af Jumiéges, V. 7.
3 Nemlig Herning, Sigvalde Jarls Broder og sidenefter tillige hans anden Broder Thorkell den høje.
At den af os oftere omtalte Thorgils Sprakalegg, Styrbjørns Søn, paa denne Tid maa have fremstaaet med
Fordringer paa Jomsborg, maaske og paa andre Dele af Danmark (nemlig Thyres Besiddelser i Fyn, Falster
og Bornholm) og at han paa en eller anden Maade kan have været Aarsag til, at vi nu finde Jomsvikingerne
beskjeftigede i Vesten, er heel sandsynligt. Se nedenfor S. 15, 18, 22.
2 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
