Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ERIK JARL
de danske Besiddelser deraf betragtedes som henhørende til den Deel af Riget,
der i Skiftet efter Sven tilkom Knut, eller at det betragtedes som et Slags Appanage,
hvormed Danekongerne affandt deres Brødre eller yngre Sønner, for at undgaa
at dele det egentlige Danmark1. Erik Jarl lod sig heller ikke opfordre forgjæves.
Imidlertid, fortælles der, gjorde begge Brødrene, Harald og Knut, en Rejse til
Vendland, og hentede deres Moder hjem, som hidtil havde opholdt sig der2. Dette
var Dronning Gunnhild, Boleslavs Syster, som efter at være forskudt af Sven
Tjugeskegg, egtede Erik Sejrsæl i Sverige, og som efter hans Død, saa længe Sigrid
Storraade levede, ikke kan have haft noget blivende Sted enten i Sverige eller
Danmark. Da vi erfare, at Thorgils Sprakaleggs Søn, den siden saa berømte Ulf
Jarl, allerede i det følgende Aar, da han ledsagede Knut til England, var gift
med hans Halvsyster, Sigrid Storraades Datter Æstrid3, skulde man næsten
formode, at det Uvenskab, som hidtil ganske vist havde hersket mellem ham og
den styrbjørnske eller sprakaleggske Æt, nu er blevet bilagt, og Forliget beseglet
ved Ulfs Giftermaal med Æstrid og Udnævnelse til Jarl, sandsynligviis i Jomsborg4.
I Underhandlingerne og Forliget har sikkert ogsaa den svenske Olaf Erikssøn
deeltaget, der ligeledes var et Medlem af denne vidt udstrakte Fyrstefamilie, og
ikke mindre end Danekongerne interesseret i alt hvad der angik den styrbjørnske
Æt, ligesom ogsaa Mag. Adam af Bremen udtrykkeligt melder, at Knut sluttede
Forbund med Kong Olaf svenske, for ved hans Hjelp at undertvinge først England,
siden Norge5. Hermed staar det visselig ogsaa i Forbindelse, at Thorkell høje just
paa denne Tid eller strax efter faldt fra Kong Ædhelred, og traadte over i Knuts
Tjeneste. Der fortælles, at Englænderne, kjede af Thingmændenes, det vil her
1 Denne Betragtningsmaade finde vi, som det ovenfor er viist, allerede udtalt ved Forhandlingerne
mellem Harald Gormssøn, Guldharald og Haakon Jarl.
2 Encomium Emmæ, S. 479, jfr. ovf. B. III. S. 284.
3 Saaledes Knytl. Saga, Cap. 8 (hann åtti J)å Åstriöi o. s. v.) Mag. Adam fortæller rigtignok (II. 52)
at Knut gav sin Syster Margarete til Hertug Robert af Nordmandie, og da han havde forskudt hende, til
Ulf Jarl. Saxo siger ligeledes (S. 512 og 514) at Knuts Syster Æstrid var gift med Richard, og, skilt fra ham,
egtede Ulf Jarl. Margarete kunde være hendes christelige Daabsnavn, ligesom Knut hed Lambert, —
det var nemlig i hine Tider sædvanligt, ved Siden af det nationale, eller som man vel troede, hedenske
Navn, i Daaben ogsaa at antage et christeligt Helgennavn, — og Navnet gjør saaledes her intet til Sagen.
Men derimod heder det i Scholie 40. til Mag. Adam, at Knut gav sin Syster Æstrid til den russiske Konges
Søn, hvilket altsaa viser, at der i Beretningen maa have været en Forvirring, eller at Mag. Adam har
misforstaaet, hvad Æstrids Søn Sven berettede ham. De nordmanniske Forfattere berette intet om
Svogerskabet, og vist er det, at Sven selv allerede maa have været fød 1018.
1 Se ovf. B. III. S. 90, Note 4.
5 Mag. Adam, II. 50. Ogsaa Villjam af Jumiéges (S. 8) omtaler «Lacman» Sviarnes og «Olaf»
Nordmændenes Konge, der ledsagede Knut, og siden kom Hertug Richard til Hjelp mod Frankerne. Den sidste
er Olaf den hellige, hvis Besøg i Nordmandie omtrent paa samme Tid af den nordmanniske Forfatter er
falskt opfattet; den første er enten en svensk «Lagmand», eller maaske endog Ulf Jarl selv, i Spidsen for
svenske Tropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
