Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ERIK JARL
især Thorkells Krigere) med sit Bytte vendte tilbage til Skibene, og sluttede et
særskilt Forlig med London, der tilstod den en Pengesum og Vinterophold inden
sine Mure. Sidst i November døde Kong Eadmund pludselig, efter enkelte, ikke
usandsynlige, Beretninger, snigmyrdet af Eadric1.
Knut underkastede sig da det hele Rige, og deelte det i fire Hoveddele, af
hvilke han beholdt Wessex for sig selv; med Østangel forlenedes Thorkell, der
egtede Ulfketil Snillings Enke; Eadric fik sit gamle Len Myrke-Riget, og Erik
Jarl bekræftedes i Besiddelsen af Northumberland2. Dog nød Eadric ikke længe
godt af sit Forræderi. Da han, 1ste Juledag 1017, fordrede yderligere Løn, skal
Knut have sagt: «hvorledes kan du vel være mig tro, som har sveget din retmæssige
Herre?» og derpaa skal Erik Jarl efter et Vink fra Knut have hævet sin Øxe og
skilt hans Hoved fra Kroppen3. En Deel andre fornemme Englændere, der forekom
Knut mistænkelige, bleve samme Dag henrettede. Eadmunds spæde Sønner,
Edward og Eadmund, skal Eadric have raadet Knut til at lade aflive; han
foretrak dog at sende dem til sin Halvbroder Kong Olaf i Sverige, der igjen sendte
dem videre til Rusland, hvorfra de endelig skulle være komne til Ungarn4. Selv
1 At Eadric dræbte ham, siger baade Knytl. S. Cap. 15, og Olaf d. heil. S. Cap. 40, den første med
det Tillæg, at det var efter Knuts Anstiftelse. Jfr. Bromton, hos Twysden S. 906, og Gaimar v. 4399.
Vill-jam af Malmsbury hos Savile, S. 72. Ligesaa Saxo, S. 511, og Dipl. af 1032, hos Kemble No. 747.
2 Chron. Sax. ved 1017. 3 Encom. Emmæ, S. 49. Florents af Worcester, S. 594.
4 Mag. Adam, II. 51. Jvfr. Florents af Worcester, S. 594. Det er denne, som fortæller at Knut sendte
dem for at dræbes til «Regem Suavorum», men at denne Konge foretrak at sende dem til Ungarns Konge
Salomon. Derimod siger Mag. Adam, at de bleve «in Ruzziam exilio damnati». Da nu dennes Vidnesbyrd
er af stor Vegt; da desuden Salomon ej besteg Ungarns Trone førend 1065, men derimod Stephan herskede
fra 997—1038; da det fremdeles er langt rimeligere, at Kong Olaf svenske sendte dem til Rusland, med hvis
Konge Jaroslav hans Datter blev gift, end til Ungarn, hvormed han ej stod i Forbindelse; da det endelig
heder i Edward Confessors Love (S. 198) at Eadmunds Sønner flygtede til terram Rugorum, quam nos
vocamus Ruzziam, og blev vel modtagen af deres Konge «Malesclodus», hvori vi maaske kunde se en
Fordrejelse af «Jarislavus»: maa man næsten med Bestemthed antage, at de den længste Tid have opholdt
sig i Rusland, og først noget senere været i Ungarn. Villjam af Malmsbury S. 73 nævner «Hunernes Konge».
Bromton, S. 907, udskriver sine Forgængere tilligemed Gaimar v. 4506; og kalder den, der ledsagede
Flygt-ningerne, Valgar, tillæggende at han var Dansk. Man maa her næsten tænke paa den gotiske Valgard
Jarl, se den legend. Olaf d. heil. Saga, Cap. 42. For øvrigt kan det ej negtes, at da Knut ogsaa i enkelte
Breve kalder sig rex magnæ partis Suavorum, hvilket man snarere skulde anse som en urigtig Opfatning
af Slavorum, end Svecorum, kunde det vel tænkes muligt, at ogsaa Florents paa hiint Sted har tænkt sig
«Slaverne», «Venderne» eller andre dermed beslægtede Folk. En saadan Forklaring passer og med «terra
Rugorum». Nu vide vi af Florents (v. 1029) at Knuts Syster Gunnhild var gift med Wyrtgeorn rex
Wini-dorum; kunde ej denne her være meent? Denne Wyrtgeorn er maaske den samme, der i et Diplom af 1026
(No. 743) kaldes Wrytsleof dux, og nævnes strax foran Hacun dux, Knuts egen Systersøn. Skulde ikke
denne Wrytsleof være Jaroslavs Brodersøn Vratislav eller Brjatscheslav af Polotzk? Hans Farbroder
Mstislav af Tmutarakan, ligesom han selv paa spændt Fod med Jaroslav, kunde da maaske være meent
ved «Malesclodus». Om en Forbindelse mellem den russiske og den engelske Kongeslægt paa disse Tider
vidner ogsaa det Giftermaal, som senere fandt Sted mellem Harald Godwinssøns Datter og den russiske
Storfyrste Vladimir, Jaroslavs Sønnesøn. Mere herom nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
