Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSON ANTAGES TIL KONGE PAA OPLANDENE 61
fornye Harald Haarfagres Rige. Men da nu han igjen troede sit Herredømme
befæstet, kunde ingen raade sig selv for ham: os Smaakonger trykkede han haardt
for at faa alle de Indtægter, Harald Haarfagre havde oppebaaret; ja man havde
ikke engang Lov til selv at vælge, hvilken Gud man vilde tro paa. Nu, siden
han mistede Riget, have vi holdt Venskab med Danekongen, der har været os
til stor Hjelp og Støtte i alt hvad vi havde at kræve, medens vi indenlands have
haft Ro og raadet os selv, uden at lide mindste Tryk. Jeg for min Deel befinder
mig vel derved, og jeg indser ej at jeg faar det bedre, om end min Frænde bliver
Konge over Landet; derfor agter jeg ikke at befatte mig med denne Sag». Ring,
Røreks Broder, var derimod af en ganske anden Mening. «Det tykkes mig dog
bedre», sagde han, «om jeg end kun beholder den Magt og de Ejendomme, jeg
nu har, at min Frænde hersker over Norge, end udenlandske Konger. Jeg ser
gjerne at vor Æt atter kan komme paa Fode i Landet. Hvad Olaf angaar, da
vil det jo komme an paa hans Held og Lykke, om han opnaar Magten eller ej.
Men bliver han Eneherre over Riget, da vil den være bedst faren, som har størst
Krav paa hans Venskab. Endnu har han ikke større Magt end nogen af os, ja
endog saa meget mindre, som vi dog have noget Land at raade over, og han intet;
vi ere heller ikke mindre odelbaarne til Riget end han. Men naar vi desuagtet
hjelpe ham til at naa Magtens højeste Trin i Landet, skulde han da ikke føie
sig os forbunden og lønne os det paa det bedste, hvis han for øvrigt er den
Hædersmand, jeg tror, og som han udgives for? Jeg foreslaar derfor at vi skulle vove
Forsøget, og slutte Venskab med ham». De øvrige Konger bifaldt hans Tale,
uden at lytte til Røreks Betænkeligheder. Olaf lovede dem paa sin Side, at vise
dem oprigtigt Venskab og forbedre deres Kaar, hvis han blev Overkonge. Paa
disse Vilkaar blev der da sluttet Forbund mellem dem, og stadfæstet med Ed
paa begge Sider. Derpaa stevnede Kongerne Thing, hvor Olaf fremstod og i et
langt og veltalende Foredrag udviklede sine Rettigheder og hvad Fordringer han
havde paa Riget. Han bad Bønderne antage ham til Konge, og lovede dem til
Gjengjeld at overholde Landets gamle Love og værge Landet mod udenlandske
Hære og Høvdinger. Hans Tale vandt stort Bifald. Siden traadte ogsaa de øvrige
Konger frem og talte hans Sag paa bedste Maade. Det gik da, som man let kunde
forudse, at den forsamlede Mængde gav Olaf Kongenavn over det hele Land,
og tildømte ham Landet efter de oplandske Love (1015). Han begyndte nu strax
de sædvanlige Rejser omkring paa Kongsgaardene, hvor han lod tilsige Vejtsler,
og rejste saaledes gjennem Hadafylke op til Gudbrandsdalen. Sigurd havde Ret,
da han spaaede at Olaf vilde faa stort Tilløb, thi der samlede sig saa mange om
ham, at de faldt ham til Besvær; han var omgiven af henimod 360 Mand, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
