Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGHVAT SKALD
67
Det var og nær lykkets dem at komme uforvarende paa Olaf, men heldigviis fik
dog de Mænd, denne havde sat til at holde Hestevagt oppe paa Gaularaasen
(Byaasen) saa betids Øje paa dem, idet de kom fra Gauldalen, at de i Hast midt
om Natten kunde faa advaret Olaf, der strax lod sine Mænd vække, og skyndte
sig med dem ombord paa Skibene, medtagende Vaaben, Klæder og hvad de ellers
i en Hast kunde faa fat paa. Men saa yderligt var det, at Jarlens Mænd allerede
kom til Byen, som Olafs Skibe roede ud af Aaen. Efter en enkelt Beretning skal
endog nogle af Olafs Folk være blevne dræbte1. Olaf styrede ud til Orkedalen,
hvor han gik i Land, og drog opad Dalen til Fjelds og tilbage den samme Vej
han var kommen, til Dalene og derfra til Hedemarken. Men Svein Jarl tog hele
det oplagte Juleforraad, og brændte de nys istandsatte Huse ved Nidaros, saa
at Byen atter lagdes øde2.
1 Fagrsk. Cap. 92, som i den hele Beretning afviger lidt fra den sædvanlige. Navnligen lader den
Olaf først efter Julen komme til Nidaros, medens Olaf den helliges Saga og Snorre lade ham tilbringe
Julen der.
* Fortællingen om alt dette findes i Fagrsk. Cap. 91, 92; i Olaf d. heil. Saga, Cap. 51—53, og meget
vidtløftigere hos Snorre, Cap. 37—43. Intet forekommer derom i den legend. Saga. Thjodrek, Cap. 19,
synes at mene at Olaf strax efter Ankomsten til Norge drog til Throndhjem, eller maaske ikke engang
kom derhen, da det heder at han mistvivlede om at faa Hjelp hos Thrøndeme, hvis Ubestandighed han
kjendte, og forfulgt af Svein, tyede til Oplandene. Heller ikke belægges Fortællingen med andre Vers,
end et Halwers, som Fagrsk. tillægger en Thord Sjaarekssøn, om hvem den siden fortæller at han digtede
en Draapa om Olaf (Cap. 100), til hvilken den vel altsaa antager hiint Halwers at høre, medens derimod
Olaf d. hell. Saga og Snorre, uden at nævne Forfatteren, siger at det er digtet om en Kløng Brunessøn,
der befandt sig hos Svein Jarl. Der siges her at Svein opbrændte de halvgjorte Huse ved Nidelven. Det
er tillige noget besynderligt, at Sagaen ved at omtale hvorledes Svein Jarl undgik Olaf i Moseviken, nævner
«Løv paa Træerne», uagtet det var Vintertid. Føjer man hertil, at Olaf ved sit senere Besøg i Gudbrandsdalen
næsten omtales som fremmed, kunde der nok altid være Grund til nogen Tvivl om Beretningens
Paalidelighed. Men, alle Omstændigheder overvejede, maa den dog i det hele taget antages for sikker. Ej alene
har den fuldkommen Præget af den simple, fortællende Stiil, der charakteriserer de egte Traditioner lige
over for de ordrige Legender og sildigere Opdigtelser; men den nævner derhos saa mange Biomstændigheder
og Navne, at et Øjevidnes Udsagn maa antages at ligge til Grund. Det er forhen B. III. S. 238 omtalt, at Are
frode fik mange Beretninger af Odd Kolssøn, der igjen havde faaet dem af den forstandige Thorgeir
Af-raadskoll, der boede paa Nidaros 995. Hvis der var noget, Thorgeir fremfor andet maatte vide Besked om,
var det dog, hvad der foregik i Thrøndelagen og rundt om Nidaros. Blev Olaf overfalden her af Svein,
maatte Thorgeir have været et Øjevidne dertil, og saavel af Olafs som af Sveins Folk maa han have faaet
de nøjagtigste Beretninger om hvad der strax forhen havde fundet Sted, nemlig Mødet ved Moseviken,
Olafs Besøg paa Steinker, m. m. Man maa følgelig formode, at den her anførte Beretning hovedsageligen
er Thorgeirs. At en senere Sagaskriver har omtalt «Løv» ved Juletid, kan være en Misforstaaelse, thi
sand-synligviis har det især været Furegrene, hvormed Svein skjulte sig. At Olaf senere omtales som fremmed
i Gudbrandsdalen, kan egentlig forklares paa den ovennævnte Maade, at han nemlig paa sin tidligere Færd
drog til Fjelds og øster over (der staar endog udtrykkeligt, at han paa Tilbagevejen drog «øster» over Fjeldet
fra Orkedal til «Dalene» og saa til Gudbrandsdalen», eller det kan betragtes som en Art af Ironi i Bøndernes
Mund. I et Vers af Sighvat (Fagrsk. Cap. 93) hentydes der maaske ogsaa til at Thrønderne, der ved Nesje
kæmpede mod Olaf, havde brudt deres Ed, altsaa at de tidligere havde tilsagt ham deres Troskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
