Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SVENSKE SKATKRÆVERE DRÆBTE
75
Svar fik Sendebudene i Skaun og Stjørdalen: betingede Løfter, men ingen Penge.
Thurgøt vilde derfor rejse tilbage, men hans mere nidkjære Broder Æsgøt sagde
at han ej betragtede deres Ærende tilbørligt udført, førend de havde talt med
Kong Olaf digre og erfaret, hvad han havde i Sinde. Thurgøt erkjendte dette,
og saaledes stevnede de da ud til Nidaros, hvor de skaffede sig Herberge i et af
de nys opbyggede Huse. Allerede Dagen efter indfandt de sig hos Kongen, da
han sad ved Bordet. Kongen bad dem komme igjen næste Dag. Paa denne Dag
lod Kongen, efter at have lydt Messe, et Huusthing sammenkalde, og Sviakongens
Mænd anmode om at indfinde sig her. De kom, og paa Kongens Opfordring til
dem om at fremsætte deres Ærende, tog Thurgøt Ordet, fortalte, hvad deres
Ærende var, hvo der havde sendt dem, og hvad Svar Indthrønderne havde givet;
han sluttede med at bede Kongen om en bestemt Erklæring, for at de kunde vide,
hvad de havde at holde sig til. Kongen svarede: «saa længe Jarlerne herskede
her i Landet, var det i sin Orden, at Folket adlød dem, thi de vare ættebaarne
til Riget; skjønt det rigtignok havde været rettere, om Jarlerne havde
underkastet sig de retmæssige Konger i Landet, end at slutte sig til udenlandske Konger,
sætte sig op mod deres egne, og forjage dem fra Landet med Ufred. Men naar
Olaf svenske gjør Fordring paa Norge, skjønner jeg ikke med hvad Skygge af
Ret han fremsætter slig Paastand; vi erindre derimod godt, hvilken Skade vi
have lidt af ham eller hans Frænder». Da sagde den heftige Æsgøt: «det er ikke
underligt, at man kalder dig Olaf digre, siden du svarer en slig Høvdings Ord
saa overmodigt; men du veed ikke rigtig, hvor tung hans Vrede vil vorde dig
at bære, thi jeg har seet Mænd, der vare mægtigere end du ser mig ud til, komme
tilkort mod ham. Er du fremdeles saa opsat paa at beholde Herredømmet, da
raader jeg dig til at rejse til ham og blive hans Mand; da skulle vi lægge et godt
Ord ind for dig, at han giver dig dette Rige i Len». Olaf svarede roligt: «jeg vil
give eder et andet Raad, Æsgøt: rejs hjem igjen til Sverige og meld eders Konge,
at jeg næste Vaar kommer til Landemerket, som fra gammel Tid har adskilt
Norge fra Sverige: da kan han, om han vil, ogsaa komme til at slutte Forlig med
mig, saaledes at enhver af os beholder det Rige, han er odelbaaren til». Derpaa
hævedes Thinget, Kongen gik til Bords og Sendebudene til deres Herberge. Siden
om Dagen gjorde de endnu et Forsøg paa at faa Kongen i Tale, men han lod dem
afvise af Dørvogterne. Thurgøt og hans Mænd rejste nu hjem, men Æsgøt var
mere haardnakket, han vilde ud til Mørerne for at røgte sin Herres Ærende, og
tog Vejen over Byneset, for derfra at drage videre over Gauldalen og Orkedalen
til Nordmøre. Da Olaf hørte dette, sendte han sine Gjester efter dem. Disse traf
dem ved Stein paa Byneset, toge dem til Fange, og førte dem bundne tilbage
0 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
