Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJALTE SKEGGESSØN I UPPSALA
89
paa det bedste, og kom paa den venskabeligste Fod med Kongen, der fandt Behag
i at underholde sig med ham, da han var en meget forstandig og ordsnild Mand.
Efter saaledes at have vundet Kongen, søgte han nu ogsaa at nærme sig hans
Datter Ingegerd. Han sagde til Skaldene, at han havde Hilsener og Jertejner
til hende, og bade dem om at skaffe ham hende i Tale. De sagde at dette var
en let Sag, og fulgte ham en Dag til hendes Huse1: hun kjendte Skaldene og modtog
dem vel; derpaa traadte Hjalte frem, hilste fra Jarlens Hustru Ingebjørg, sagde
at denne havde anbefalet ham til hendes Beskyttelse, og fremviste Jertejnerne.
Hun modtog denne Hilsen meget godt, tilsagde ham sit Venskab, og lod dem
beverte. De bleve siddende der en lang Stund, idet hun samtalede med Hjalte
og spurgte ham om alle Slags Nyheder. Ved Afskeden bad hun ham ret ofte at
besøge hende, og Hjalte benyttede sig flittigt af denne Indbydelse. Da han
saaledes var bleven nærmere kjendt med hende, rykkede han frem med sit egentlige
Ærende, og spurgte hvad hun troede hendes Fader vilde sige dertil. Hun
fra-raadede ham paa det alvorligste at komme til hendes Fader med saadant, thi
han taalte ikke engang at høre Olaf digre nævne. Ikke desto mindre vovede Hjalte
en Dag, da Kongen havde drukket godt, og var i ypperligt Lune, at bringe Sagen
paa Bane med stor Forsigtighed. «Her er», sagde han, «megen Pragt og Herlighed
at see, og jeg maa med Rette erkjende, at ingen Konge i de nordlige Lande kan
maale sig med eder. Men desto større Skade er det, at det skal være forbundet
med saa store Vanskeligheder for os at komme hid, thi Vejen er baade lang og
farefuld, først formedelst det store Hav, man skal over, og dernæst fordi det ej
er fredeligt at drage gjennem Norge for dem, som ville besøge eder. Hvorfor
prøver man ej paa at bringe et Forlig istand mellem eder og Olaf digre? Saavel
i Norge, som i Vestergautland hørte jeg megen Tale om at alle ønskede Fred;
man ytrede ogsaa som aldeles vist, at Norges Konge selv havde ytret Lyst til
at slutte Forlig med eder, da han jo nok indseer at hans Magt er langt mindre
end eders. Ja man talte endog om at han tænkte paa at bejle til eders Datter
Ingegerd, hvorved Forliget højligen vilde styrkes. Efter hvad jeg hørte forstandige
Mænd sige, skal han og være en meget udmerket Mand». «Saadant», svarede
Kongen, «maa du ikke tale, Hjalte; jeg skal ikke tage dig disse Ord ilde op, fordi
du ej vidste at de vare forbudne, men nu vil jeg lade dig vide, at det ej er tilladt
1 Det viser sig heraf, saa vel som af hvad der nedenfor berettes om den store Gaard, Ingegerd ejede
paa Ulleraker, at hun paa en vis Maade allerede var myndig og levede for sig selv; det skulde næsten synes,
som om him havde været Enke, eller at hun ogsaa havde faaet flere Besiddelser efter sin Moder, som paa
den Tid maa have været død. I enkelte Hdskr. tilføjes det, at hun, da Hjalte og Skaldene kom ind, sad og
drak med sine Mænd: et Udtryk, som dog kim betyder, at him opholdt sig i den samme Hal, hvor hendes
Hofmænd sad tilbords.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
