Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORGNY LAGMAND PAA UPPSALATHING
95
Bjørn Stallare sig, og sagde med høj Stemme, saa at Kongen kunde høre ham:
«Kong Olaf har sendt mig hid for at tilbyde Sviakongen Forlig, og det Grændseskjel,
som fra gammel Tid har været mellem Norge og Svithjod». Da Kongen hørte
«Kong Olaf» nævne, troede han først, at Taleren meente ham, men da han hørte
tale om Grændseskjel mellem Sverige og Norge, kunde han skjønne, hvad der
sigtedes til, løb op, og raabte med høj Røst, at den Mand skulde tie stille, da slig
Tale ikke nyttede til noget. Bjørn satte sig ned, men Ragnvald Jarl rejste sig,
talte om Olaf digres Fredstilbud, om Vestgauternes Nød og Ulempe formedelst
Krigstilstanden, og sluttede med, at Olaf, Norges Konge, havde sendt Gesandter
til Svithjod for at bede om at han maatte faa Kongedatteren Ingegerd til Egte.
Kongen stod op og erklærede, at han ikke vilde høre om noget Forlig; derimod
bebrejdede han Jarlen alvorligt, at han paa egen Haand havde dristet sig til at
stifte Fred og Venskab med den digre Mand. Sligt, sagde han, er ikke bedre end
Landsforræderi, og du fortjente derfor at jages ud af Landet; det kommer
altsammen, det veed jeg, fra din Hustru Ingebjørg, og det er stor Skade, at. du skal
have egtet en saadan Kvinde. Han vedblev en Tidlang paa denne Maade, og
talte især med Harme om Olaf digre. Da han satte sig, var det først stille en Stund.
Da rejste Thorgny sig. Strax stode alle Bønderne op og trængte sig under megen
Støj og Vaabengny sammen om ham, for bedre at høre, hvad han sagde. Endelig
blev det atter stille, og da begyndte Thorgny saaledes: «Anderledes er Sviakongernes
Sind nu beskaffent, end i fordums Dage. Min Farfader Thorgny kunde huske
Uppsalakongen Erik Emundssøn, og sagde om ham, at da han var i sine raskeste
Aar, havde han aarligt Leding ude, drog paa Tog til forskjellige Lande, og
underkastede sig Finland, Karelen, Estland, Kurland og andre Lande i Østen, hvor
man endnu kan see de Jordborge og store Befæstninger, han opbyggede; men han
var slet ikke saa overmodig, at han ej villigt hørte paa de Mænd, der havde noget
nødvendigt at tale med ham. Min Fader Thorgny var i lang Tid hos Kong Bjørn
og kjendte godt hans Sind; i hans Tid var Riget mægtigt, og led intet Afbræk1,
men han var dog god at komme til Rette med for sine Venner. Jeg selv husker
grant Kong Erik Sejrsæl, og ledsagede ham paa mange Krigstog; han forøgede
Sviarnes Rige og værgede det tappert: men han modtog dog villigen Raad af os.
Vor nuværende Konge derimod tillader ingen at tale, uden hvad han selv synes
om. Paa at overholde dette anvender han al sin Kraft, medens han derimod lader
sine Skatlande falde fra af Mangel paa Kraft og Driftighed. Han tragter efter
1 At disse Ord ej maa tages altfor bogstaveligt, er ovenfor viist, B. III. S. 78. Det er nemlig af Beretningen
om Erkebiskop Unnes Rejse til Sverige temmelig klart, at Riget under Bjørn var splittet ad: dog er det
rigtignok muligt, at han i sin lange, femtiaarige Regjerings-Tid atter har samlet det til eet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
