- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
101

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OLAF HARALDSSON GIFT MED AASTRID

101

Opfostring paa forskjellige Steder; saaledes sendtes Sønnen, Emund, til sine
Frænder i Vendland, og Aastrid blev opfostret i Vestergautland hos en anseet
Mand, ved Navn Egil. Aastrid kom just i Besøg til Ragn valds Hof, medens
Sighvat opholdt sig der. Han blev snart kjendt med hende, især da hun allerede
paa sine Besøg hos sin Fader havde hørt ham omtale af hans Systersøn Ottar
svarte. Jarlen spurgte Sighvat, om han ikke troede at Kong Olaf Haraldsson
gjerne vilde faa Aastrid til Egte, thi i saa Fald vilde man ikke engang spørge
Sviakongen om Lov, især da Aastrid selv var meget villig dertil. Lidt før Juul
vendte Sighvat tilbage til Kong Olaf, og berettede, hvorledes Sagerne nu stode.
Olaf blev i Førstningen ilde tilmode ved at høre om Jaroslavs Frieri, og talte paany
om at lade Sviakongen føie sin Hevn. Men da han siden nærmere spurgte Sighvat
om, hvorledes han havde haft det i Gautland, greb denne Lejligheden til at udbrede
sig vidt og bredt over Aastrids Skjønhed og Forstandighed; han sagde at hun
ikke i mindste Maade stod tilbage for Ingegerd. Da Sighvat merkede, at dette
faldt godt i Kongens Øre, rykkede han videre frem med den Plan, han, Jarlen
og Aastrid havde udtænkt. Kongen lod til at finde Behag deri, og sagde:
«Sviakongen tror nok ikke at jeg tør egte hans Datter mod hans Vilje». For øvrigt
indviede Kongen endnu ikke flere i Planen, men talte kun i al Hemmelighed med
Sighvat derom. Han spurgte Sighvat nøje ud om Ragnvald Jarl, hvor vidt denne
var ham oprigtigt hengiven eller ej; Sighvat svarede at Olaf ikke havde nogen
paalideligere Ven, og at Ragnvald Nat og Dag vaagede over hans Tarv. Olaf
besluttede sig da i al Stilhed til at gaa ind paa hans Forslag. Med denne Besked
sendtes Sighvats Systersøn Thord Skotakoll, ledsaget af Sighvats Skosvend, strax
efter Julen hemmeligt til Ragnvald. Da denne havde hørt deres Ærende og seet
de Jertejner, de medbragte, gjorde Ragnvald sig strax rejsefærdig, og drog med
Kongedatteren Aastrid og et Følge af over 100 udvalgte Mænd, deels Hirdmænd,
deels mægtige Bønders Sønner, alle herligt klædte og udrustede, til Sarpsborg,
hvor de ankom ved Kyndelmisse-Tider (1019). Olaf havde til deres Modtagelse
beredt et prægtigt Gilde, hvortil mange Stormænd af de nærmeste Hereder vare
indbudne. Efter en kort Samtale mellem Olaf, Ragnvald og Aastrid bortfæstede
Jarlen hende til Olaf med den samme Medgift, som hendes Syster Ingegerd skulde
have haft, og strax derefter blev Brylluppet holdt, hvorefter Ragnvald Jarl vendte
tilbage til Gautland, fik ved Afskeden store og gode Gaver af Kongen, og vedblev
at være hans trofaste Ven, saa længe han levede1.

man antage, at Mag. Adam har misforstaaet sin Hjemmelsmand Kong Sven Ulfssøn, og at Ytringen i den
legendariske Saga middelbart hidrører fra Mag. Adams Verk.
i Olaf den helliges Saga, Cap. 86, 87, Snorre, Cap. 92—94.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free