Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØREKS MORDPLANER MOD OLAF
121
Rigtigheden af deres Ord, og sagde at mange havde lidt Døden for mindre
Attentater end Røreks, men at han dog nødig med Blodsudgydelse vilde besmitte
den Sejr han vandt over Oplændingekongerne uden at dræbe nogen af dem, der
desuden alle vare hans Frænder. Han ønskede helst at faa Rørek bragt bort til
et Sted, hvorfra han ikke lettelig kunde komme tilbage. Hertil fandt han ogsaa
snart Lejlighed. I Tunsberg opholdt sig just paa denne Tid Islændingen Thorarin
Nevjulfssøn, en forstandig, veltalende og meget driftig Farmand, der lange Stunder
plejede at opholde sig i fremmede Lande. Han ladede sit Skib for at drage til
Island om Sommeren1. Kong Olaf kjendte og yndede ham, og havde indbudet
ham til sig paa nogle Dage. Han sov i Kongens eget Kammer. Han var
umaadelig hæslig, især vare hans Lemmer ilde skabte, Hænderne store og stygge, men
Fødderne endnu værre. En Morgen tidligt, da Solen allerede var oppe og det
var ganske lyst i Kammeret, traf det sig at Kongen var vaagen, medens de øvrige
sov. Thorarins ene Fod ståk frem under Teppet, og Kongen betragtede den en
Stund. Da de andre begyndte at vaagne, sagde Kongen til Thorarin: «jeg har
ligget en Stund vaagen og seet et merkeligt Syn, nemlig en Mandsfod saa styg
at der neppe skal findes Mage til den i hele Byen». Han bad de øvrige betragte
den og sige om han ikke havde Ret. Alle sandede hans Ord, undtagen Thorarin
selv, der meente at der var faa Ting, som ikke havde deres Lige, og at dette ogsaa
kunde være Tilfældet med Foden. Kongen svarede, at han gjerne skulde vedde
paa, der ikke fandtes styggere Fod. Thorarin vilde derimod vedde paa, at han
nok skulde finde en styggere. Kongen antog Veddemaalet, og sagde at den der
vandt, skulde have Ret til at fremsætte en Bøn, som den tabende skulde
opfylde. Thorarin samtykkede, og rakte nu den anden Fod frem: den var lige saa
styg, og manglede endog Stortaaen. «Her», sagde han, «er den anden Fod; den
er saa meget styggere, som den endog mangler den store Taa, og jeg har derfor
vundet». «Nej», svarede Kongen, «jeg har vundet, thi den Fod, vi først saa, er
saa meget styggere, som den har fem stygge Tær, den anden kun Fire». «Dyrt
er Drottens Ord», sagde Thorarin, «lad mig da vide, hvilken Bøn du ønsker
opfyldt». «At du bringer Kong Rørek til Grønland og overgiver ham i Leif
Eriks-søns Varetægt», sagde Kongen. Thorarin indvendte at han aldrig endnu havde
været i Grønland. «En Farmand som du», sagde Kongen, «burde dog ogsaa have
seet det Land, og lige saa godt kan du rejse nu først som sidst». Thorarin lovede
det endelig, dog paa Vilkaar, at Kongen opfyldte den Bøn, han vilde have fremsat,
1 Thorarin Nevjulfssøn nævnes allerede paa Olaf Tryggvessøns Tid som en af de Islændinger, der 999
søgte at komme bort fra Norge, men ej fik Tilladelse dertil, se ovf. B. III. S. 316. I Odd Munks Bearbejdelse
af Olafs Saga, Cap. 42, nævnes han og, skjønt vistnok aldeles urigtigt, som Olafs Skutilsvend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
