Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVNINGER FRA HEDENDOMMEN
131
aflagde det højtidelige Løfte at ville afstaa fra Hærferd og Ran, om han blev
frelst1. Er Begivenheden end i denne Skikkelse en senere opkommen Legende,
saa er det dog paa den anden Side yderst rimeligt, at Vikingelivet er blevet Olaf
utaaleligt, at det har fyldt hans Sind med Rædsel for dets Raahed og
Skrække-scener, og derved end mere opflammet hans Iver for at udrydde Hedenskaben,
hvori Vikingevæsenet havde sin Rod. Allerede den Omstændighed, at Olaf efter
al Sandsynlighed var tilstede ved den fromme Erkebiskop Ælfheahs Mishandling
og Drab, maatte være nok til at tynge paa hans Samvittighed, og vække det
alvorlige Forsæt hos ham, at gjøre Bod og Bedring ved at opofre sig i
Christendommens Tjeneste.
Men det var ikke engang nok, at forfølge Hedendommens Leveviis og ved
passende Forandringer i Lovgivningen at afskaffe hine Uskikke. Christendommen
selv maatte ogsaa organiseres, og en virkelig Statskirke oprettes. Der maatte
gives Regler for Helligdagshold, for de kirkelige Embedsmænds Pligter og
Rettigheder, for Kirkernes Oprettelse og Vedligeholdelse, for Landets kirkelige
Inddeling. Alt dette indbefattes i hvad der paa hiint ovenfor anførte Sted kaldes
den christne Lov, hvilken, som det der heder, endnu for Størstedelen var ukjendt hos
Folket, og som altsaa nu for første Gang maatte udarbejdes, forkyndes og
vedtages, medens ogsaa den hele øvrige Lovgivning maatte ordnes derefter.
Dette vigtige Arbejde kunde Olaf selv ikke udføre uden Raadgivere og
Vejledere. Dertil var han, som Lægmand, alt for lidet bevandret i Kirkeret og
virkelig Christendomskundskab. Han var endnu temmelig ung, kun 24 Aar
gammel, og havde tilbragt største Delen af sine Ungdomsaar under Krigstummel.
Men han vidste at omgive sig med dygtige og nidkjære Vejledere. Blandt dem
nævnes først og fremst Hirdbiskoppen GrimkeU, der ledsagede ham allerede fra
England. Grimkell var en Systersøn eller Brodersøn af Biskop Sigurd, der havde
været Hirdbiskop hos Olaf Tryggvessøn2. Efter Navnet at dømme, maa man
antage, at de begge vare fra en af de Egne i England, som vare befolkede af
Nordboer; de vare saaledes fortrinligt skikkede til at optræde som Missionærer
i Norge, idet Landets Sprog ogsaa var deres Modersmaal, medens de dog tillige
1 Se ovenfor S. 51, Note 2. Den legendariske Saga, Cap. 17.
8 En Systersøn kaldtes han i Olaf Tryggvessøns Saga (Fomm. S. III. 172), en Brodersøn, hos Thjodrek
Cap. 20. Ogsaa Mag. Adam (II. 55) bærer udtrykkeligt Vidnesbyrd herom: «Olaf», heder det, «skal blandt
sine andre Dyder især have viist den Nidkjærhed for Gud, at han søgte at forjage alle Slags
Ugjerningsmænd (maleficos) fra sit Rige, hvoraf der i alle barbariske Lande findes mange, men især i Norge, der er
fuldt af slige Uhyrer. Thi der bo Spaamænd, Tegnudlæggere, Troldmænd, Sejdmænd og de øvrige
Anti-christens Drabanter, ved hvis Kunststykker og underlige Gjerninger de ulykkelige Sjæle priisgives til
Djævelens Spil. Alle disse og lignende besluttede den salige Kong Olaf at forfølge, paa det at den christelige
Religion skulde voxe desto fastere sammen i hans Rige».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
