Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
OLAF HARALDSS ØN
Egne af Dalen. De, som antoge Christendommen, maatte stille deres Sønner
som Gisler, til Sikkerhed for at de aldrig skulde forsage Christendommen.
Sønnerne bleve vel behandlede hos Kongen og oplærte i den christelige Tro. Kongen
tog Natteleje paa Gaarden Bø ved den østlige Ende af Lesjevandet, hvor han
indsatte Prester og sandsynligviis gav Befaling til at opbygge den Kirke, som
siden stod paa denne Gaard1. Derfra drog han til Fjelds gjennem Lordalen, for
at komme ned til Lom ved Otte-Elven. Da han kom til Stavabrekke, hvor man
stiger ned til Gaarden Bø i Lom, kunde man see ned ad hele den smukke og
vel-dyrkede Lom-Bygd paa begge Sider af Otten. Han satte sig ned et Øjeblik og
udbrød: «Det er Skade, at en saa fager Bygd skal brændes». Derpaa fortsatte
han Vejen ned i Dalen og tilbragte fem Dage paa Gaarden Nes, paa Sydsiden
af Vandet2. Den Stuebygning, i hvis Loft eller øvre Stokverk han sov, stod længe
efter uforandret; endnu for ikke mange Aar tilbage skal den have været at see.
Fra Nes lod han Thingbud udgaa, og stevnede til sig Bønderne af Lom, Vaage
og Hedal, med den Befaling, at de enten skulde stride mod ham og finde sig i
at deres Gaarde brændtes eller antage Christendommen og overgive ham sine
Sønner som Gisler, hvilket dog egentlig mere var at betragte som en Hæder for
dem, end som en Haardhed. De fleste af Bønderne i disse Bygder kom ogsaa
til ham og underkastede sig hans Befaling; en Deel flygtede sydefter. Blandt
dem, der antoge Christendommen var ogsaa Bonden Thor g eir gamle paa Garmo,
hvilken Kongen til Odel og Eje skjenkede det store Thesse-Vand oppe i
Fjeldmarken mellem Lom og Hedal, imod at han lovede at bygge en Kirke paa sin
Gaard. Thorgeir holdt dette Løfte, og Thesse-Vandet tilhører endnu Garmo3.
Den mægtigste Mand i de øvre Egne af Gudbrandsdalen var Dale-Gudbrand,
der herskede i Dalene næsten som en Konge. I et Kvad, som Sighvat Skald
digtede om Erling Skjalgssøn, heder det udtrykkeligt, at ingen anden Høvding
i Landet kunde maale sig med denne, uden Gudbrand4. Af denne Magt havde
hans Forfædre i en lang Række af Aar været i Besiddelse, og ligesom der var et
gammelt Sagn om, at den første i Ætten af Navnet Gudbrand var helliget til
Guderne5, synes ogsaa den hele Æt, Mand efter Mand, at have udmerket sig ved
1 Den stod paa den Deel af den samlede Gaard, der nu kaldes Nørdste-Bø.
1 Nærmest paa Søndste-Nes, thi Nes er nu deelt i flere Brug.
8 Diplomatarium Norvegicum II. No. 4.
4 Sighvats Ord lyde saaledes, Olaf den helliges Saga, Cap. 107: «Stridsmand, jeg kjender kun een Mand,
som er dig lig, nemlig Gudbrand, som hersker vidt i Landet. Gavmilde Herre, jeg kalder ham og dig
Ligemænd, og den lyver, som kalder sig bedre».
8 Se herom ovenfor B. I. S. 319. Navnet «Gudbrand» synes virkelig at være gaaet i Arv i Ætten,
saaledes nævnes en «Gudbrand Herse i Dalene» paa Halfdan svartes og Harald Haarfagres Tid, se ovenfor
B. II. S. 42, 98; en anden under Erikssønnerne, se ovenfor B. III. S. 14. Endelig nævnes en Gudbrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
