Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 OLAF HARALDSS ØN
havde flere Sammenkomster1. Kongen bebrejdede ham at ingen kunde beholde
sin Frihed for ham lige fra Sognsø til Lindesnes, ikke engang odelsbaarne Mænd,
der dog kunde fordre Ret og Skjel af sine Jevnbyrdige. «Her er nu», sagde Kongen,
«eders Frænde Aaslak, der mener at I har behandlet ham uvenskabeligt; jeg veed
ikke om han har forskyldt det, eller om han alene skal undgjelde fordi han har
varetaget mit Tarv. Jeg nævner ham, men der er ogsaa mange andre, som klage
paa lignende Maade, saavel Sysselmændene som Aarmændene, der forestaa mine
Gaarde og skulle gjøre Vejtsler for mig og mine Mænd». Erling sagde: «Dette er
snart besvaret. Det være langt fra at jeg lægger Aaslak eller nogen anden for Had,
fordi han er i eders Tjeneste, men Sagen er kun den, som den længe har været,
at enhver af os Frænder gjerne vil være de andres Overmand. Jeg erklærer ogsaa,
at jeg villigt skal bøje Halsen for dig, Kong Olaf, men at jeg derimod aldeles ikke
vil finde mig i at bukke mig for Thore Sel, der er trælbaaren i alle Ætter, skjønt
han nu er eders Aarmand, eller for andre hans Lige, om I end holder dem i Ære».
Fælles Venner lagde sig nu atter imellem, idet de forestillede Kongen at ingen
Mand kunde være ham en saadan Støtte som Erling, hvis han vilde være hans
oprigtige Ven, og bade paa den anden Side Erling at betænke, at han, forvisset
om Kongens Venskab, vilde des lettere kunne udrette mod alle andre, hvad han
ønskede. Et Forlig kom derved paany istand, ifølge hvilket Erling skulde lade
sig nøje med de Vejtsler, han hidtil havde haft, og sende sin Søn Skjalg til Kongen,
der skulde beholde ham hos sig, altsaa vel som et Slags Gissel, hvorimod Kongen
skulde lade de KLlagemaal falde, som han havde mod Erling. Aaslak vendte
tilbage til sine Gaarde, og Kongen og Erling skiltes, i det mindste i Navnet forligte.
Erling holdt ogsaa sit Løfte om at sende sin Søn Skjalg til Kongen, hvilket viser,
at han nu maa have været mere bange for Kongens Vrede, end forhen; dette
aabenbarer sig ogsaa af hans Ord og Fremfærd ved den Begivenhed, vi nu skulle
berette, der vakte ny Fiendskab mellem ham og Kongen2.
Erlings Syster Sigrid havde, som nys omtalt, været gift med Thore Hunds
Broder, den rige og anseede Sigurd paa Throndenes, hvis Søn Aasbjørn nu efter
Sigurds Død ejede Gaarden. Det havde været Sigurds Skik i Hedendommens
Tid, at holde de sædvanlige tre Blot ved Vinternat, Midvinter og Sommernat,
forbundne med store Gilder3; efter at han havde taget ved Christendommen,
1 Ved første Øjekast kunde det i Sagaen synes som om Erling først kom til Olaf om Vaaren efter den
næste Vinter, altsaa 1023, men betragter man nærmere Beretningens Ord, og sammenholder den med,
hvad der siden fortælles om Aasbjørn Selsbanes tvende Rejser, saa seer man tydeligt, at Erlings Besøg hos
Olaf var om Vaaren 1022.
2 Olaf d. heil. Saga, Cap. 110, 111. Snorre, Cap. 121, 122.
3 Sandsynligviis var Sigurd Forstander for Hovet paa Throndenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
