Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
OLAF HARALDSS ØN
ham og fulgte ham i en liden Stue, hvor han skaffede ham baade Mad og Drikke;
han sagde ham, hvilken Straf Kongen havde bestemt, hvis han kom bort, og
Aasbjørn forsikrede, at han ej behøvede at frygte for det. Thorarin sad hos ham
Resten af Dagen, og sov der om Natten. Om Løverdagen stod Kongen op for at
gaa i Morgenmesse, og gik siden til Stevne, hvor der var en Mængde Bønder, som
havde meget at afhandle, saa at han blev siddende der til langt ud paa Dagen,
og temmelig seent gik til Højmesse. Efter Messen gik han strax til Bords, og efter
Bordet sad han en Stund ved Drikken. Imidlertid gik Thorarin til Presten, som
forestod Kirken, og gav ham to Øre Sølv for at ringe Helgen ind saa snart som
Kongens Bord toges bort. Da Kongen havde siddet en Stund og drukket, lod han
Bordene tage bort, og sagde, at det nu var paa Tide, at Trællene førte Drabsmanden
bort og dræbte ham. Men i det samme ringede det til Helg, og Thorarin spurgte
strax Kongen, om Forbryderen dog ikke burde beholde Livet Helgen over, hvor
ilde han end havde handlet. «Pas da blot paa ham, saa at han ej kommer bort»,
sagde Kongen, og gik til Non-Messe. Thorarin sad fremdeles hos Aasbjørn. Om
Søndagen gik Biskoppen til Aasbjørn, skriftede ham, og tillod ham at lyde
Højmessen. Men førend denne begyndte, gik Thorarin til Kongen og bad ham faa
andre til at passe paa Aasbjørn, da han nu selv helst ønskede at bh ve Ansvaret
kvit. Kongen fandt dette billigt, takkede ham for hans Umag, og satte nogle
andre til at bevogte Aasbjørn, som da paany blev fjetret. Da man gik til Højmesse,
blev Aasbjørn ført derhen, og stod med sine Vogtere udenfor Kirken, medens
Kongen og hele Menigheden stod indenfor. Messen begyndte, og Evangeliet var
just læst, da kom Erling Skjalgssøn og hans Sønner med den Skare, de imidlertid
havde samlet, og som skal have været henimod 1800 Mand. Skjalg saa, hvor
Aasbjørn stod, tog ham fat, drog ham over i sin Flok og brød F jetren af ham.
Ved den Tummel og Gny, som herved foraarsagedes, løb alle de, som før stode
ude, ind i Kirken, men de, som vare inde, saa ud, med Undtagelse af Kongen,
der med ufravendt Blik hørte Messen til Ende. Erling og Skjalg opstillede nu sine
Mænd i to Rækker, en paa hver Side af den Vej, der førte fra Kirken til
Kongsgaarden; selv toge de Plads paa hver sin Side af Kongsgaardens Dør. Da
Gudstjenesten var endt, gik Kongen langs ad den smale Vej mellem Rækkerne uden at
give mindste Tegn til Frygt; hans Mænd fulgte efter. Ved Indgangen til Gaarden
traadte Erling i Vejen for ham og hilsede ham. «Hvad skal dette betyde», spurgte
Kongen; «vil du sperre mig Vejen?» «Nei, Herre», svarede han, «jeg vil kun byde
Forlig for min Frænde Aasbjørn og saa store Bøder, som I selv vil bestemme, naar
han kun faar beholde Liv, Lemmer og Lands vist». «Saa vidt jeg kan skjønne af
den Mængde Folk, du har draget sammen, agter du nok selv at raade her», sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
