Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
OLAF HARALDSS ØN
været flere, der paa egen Haand bekostede disse Ølgerds-Gilder: navnligen kan
det neppe have været andre end disse, som Sigurd paa Throndenes og hans Søn
Aasbjørn Selsbane plejede at holde1.
De sædvanlige Straffe for gejstlige Forbrydelser ere i de ældste Christenretter
foruden Skrifte, først Bøder, siden Ejendomstab, og endelig Utlegd. «Han fare
i hedensk Land, vil han ikke christen være», heder det2; det christelige
Kirkesamfund taalte ingen Hedning i sin Midte, og som Hedning ansaaes ej alene den,
der ej vilde antage, eller afsvor Christendommen, men ogsaa den der ej vilde
underkaste sig de til dens Vedligeholdelse nødvendige Bestemmelser. Gjenstridig
-hed hos hele Bygder var Kongen berettiget til at refse med væbnet Haand: «den
er den eneste Hærfærd, der er tilladt Kongen indenlands», heder det, «at herje for
Mænd til Christendommens Fremme; dog skal han ej dræbe Mænd og ikke brænde
Huus, men kun tage deres Gods og Kvæg som Krigsbytte»3. Efter disse
Grundsætninger see vi ogsaa at Olaf og hans Forgænger Olaf Tryggvessøn handlede,
og det ganske vist i fuld Overbeviisning om at de handlede med fuldkommen
Berettigelse; kun gik de, da de havde med virkelige Hedninger at bestille, strengere
frem, og anvendte først de haardeste Midler.
I den verdslige Lovgivning maatte vel Christendommen og dens
Grundsætninger gjøre betydelige Forandringer, men imidlertid vedligeholdtes endnu den
ældgamle, forhen skildrede, Retsforfatning, hvorved de fleste Forbrydelser kun
ansaaes som private Fornærmelser og kunde afsones med Pengebøder, af hvilke
Kongen, som repræsenterende Staten, fik en Deel4. De ovenfor nærmere beskrevne
Stands- eller Rang-Klasser, af hvilke enhver havde sin særegne Ret, vedbleve
endnu i flere Aarhundreder aldeles uforandrede, uden for saa vidt der, som vi
have seet, ved Christenrettens Bestemmelser sørgedes for, at Trællene efterhaanden
frigaves. Flere af de Retshandlinger, som hidtil foretoges ved Hovene, lagdes
nu til Kirkerne, f. Ex. Eds-Aflæggelsen, Ætledning af Børn, o. s. v.
Olaf synes at have været den første af Kongerne, som indførte en bestemt
Hof-Ordning, der formodentligen danner Grundvolden til de af senere Konger
udstedte Hirdskraaer. Om Maaden, hvorpaa han indrettede sig i Nidaros,
fortælles der: «han lod huse Kongsgaarden; der indrettedes en stor Hirdstue, med
Dør paa hver Ende. Kongens Højsæde var midt i Stuen; nærmest dette, paa
den indre Side, sad Grimkell, og dernæst de øvrige Prester; paa den anden Side
sad Kongens Raadgivere. Lige over for Kongen, i det andet Højsæde, sad Kon-
1 Sigurds Vaar-Gilde holdtes ved Paaske, hvilket endnu nærmere svarer til Sommersblotstid.
2 Ældre Vikske Christenret, f. Ex. Cap. 4.
» D. s. Cap. 8. 4 Se ovenfor B. II. S. 203, 204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
