- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
191

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HØVDINGESLÆGTER. ARNMØDLINGE- ÆTTEN 191

Om Sydrøerne, eller nogen Deel deraf, ogsaa ved denne Lejlighed underkastede
sig Olaf, nævnes ikke. For saa vidt Gille Jarl endnu levede, og fremdeles stod i
det samme Afhængighedsforhold til Orknøj arierne, som hidtil, kan man vistnok
sige at Norges Herredømme over Sydrøerne middelbart vedblev; men under alle
Omstændigheder maa Forbindelsen have været meget løs, og nogen Skat har
Olaf neppe faaet derfra. Vi have ovenfor omtalt den Beretning, ifølge hvilken
Olaf ved sit Møde med Haakon Jarl 1015 skulde have overladt ham Sydrøerne.
Dette maa nu vist antages at være urigtigt, og det bekræftes heller ikke i de
paa-lideligere Sagaer. Men ikke desto mindre viser det, at den gamle Sagaskriver
har haft den bestemte Overbeviisning, at Norges Konge paa den Tid var
Sydr-øernes rette Herre. For øvrigt er det allerede ovenfor viist, hvorledes der i
Mellemtiden mellem 989 og 1066, og sandsynligviis netop paa Kong Olafs Tid, maa have
fundet Uroligheder Sted paa Man eller Sydrøerne, hvorved Kong Gudrød
Haralds-søns Søn Harald svarte blev nødt til at flygte, efter hvad man maa antage, til
Island, hvorfra hans Søn Gudrød Crovan senere kom tilbage1.

67. Mægtige Høvdinger i Norge. Olafs Familieforbindelser.

Medens Olaf saaledes udbredede og befæstede sin Magt saa vel i som udenfor
Riget, forsmaaede han heller ikke, efter Olaf Tryggvessøns Exempel, at knytte
de fornemste Høvdinger til sig ved at indgaa Familieforbindelser med dem, og
ved at belønne dem af deres Medlemmer, der vilde slutte sig til ham, med store
Udmerkelser. Saaledes bejlede, under hans Ophold paa Oplandene om Vintren
1024—1025, den fortjente Ketil Kalf af Ringenes til hans Halvsyster Gunnhild,
Datter af Sigurd Syr og Aasta, og fik hende til Egte, da Olaf, som det heder, vidste
om Ketil, at han var ætstor og rig, forstandig, og en stor Høvding, ligesom han
og længe forhen havde været en god Ven af Kongen. Siden drog han nord i
Gudbrandsdalen, hvor han tog Vejtsler hos Thord Guthormssøn paa Steig i Fron, den
mægtigste Mand i den nordlige Deel af Dalerne. Thord bejlede til hans Moders
Syster Isrid Gudbrandsdatter, og fik hende: fra den Tid af, siges der, blev han
Olafs ivrigste Ven, og med ham tillige alle hans Frænder og Venner, der fulgte
hans Exempel2. En af de mægtigste og talrigste Ætter, hvis Medlemmer Olaf

1 Se ovenfor B. III. S. 182. At Harald flygtede til Island, kan sluttes deraf, at Gudrød Crovan i den
Manske Krønike siges at være kommen fra «Ysland»; her kan Irland umuligt være meent, da Afskriverne
stedse kalder Irland Hibernia.

2 Olaf den helliges Saga, Cap. 125, Snorre, Cap. 137. Thord paa Steig var Fader til den senere saa
bekjendte og mægtige Steigar-Thore. Denne blev, som man af Fagrskinna, Cap. 174, kan see, fod omtrent ved
1031, da han i Aaret 1046 siges at være 15 Aar gammel. Altsaa maa Isrid have været meget yngre end Aasta.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free