Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
OLAF HARALDSSØN
Skallagrimssøns kaldtes «Hovedløsningen», indeholder, som vi have seet, vigtige
Oplysninger om Olafs tidligste Bedrifter og deres Chronologi1.
I sin personlige Omgang med sine Mænd, og dem, der besøgte ham, lagde
Olaf stedse Vind paa Blidhed, Venlighed og Nedladenhed. Ofte spøgte han med
dem, og forstod ogsaa godt at modtage Spøg. Stundom, naar hans Skalde
henkastede Smaavers, svarede han selv ligeledes paa Vers, som han ret godt forstod
sig paa at forfatte. En Gang, da Sighvat og Ottar syntes at de ej vare saa meget
afgjorte som før, sendte Kongen dem nogle Nødder fra sit Bord, og Skaldene,
som fandt denne Sendelse liden, kvad strax et Par Vers, hvori de gave dette
tilkjende, men udtalte Haabet om, at det med Tiden torde blive bedre. Kongen
tog det ej ilde op, men lo kun, og gjorde siden Sighvat den Ære at staa Fadder
til hans Datter Tova. Hver Nytaarsdags Aften var det Kongens Skik at uddele
Vennegaver blandt sine Gjester, og i den Hensigt samlede han, naar Tiden
nærmede sig, et stort Forraad af dyrebare Klenodier, fornemmelig, som det synes,
prægtige Vaaben2. De som kjendte ham nærmere, heder det, vare enige om at
han var mild og nedladende, godmodig og føjelig, forstandig og vennehuld, trofast
og paalidelig, ordholdende og omsorgsfuld, gavmild og godgjørende, god og
varsom for at fejle, en samvittighedsfuld Iagttager af Guds Lov og gode Mænds Frihed3.
Alene de, som ej fandt sig i hans Iver for det gode og sande, og den Strenghed,
hvormed han overholdt Lov og Ret, kaldte ham herskesyg, haard, overmodig
og voldsom. Der fortælles Exempler paa hans Godmodighed. Saaledes hendte
det sig en Paaskemorgen i Nidaros, da der var kommet mange Folk til Byen,
at nogle af dem vandrede op ad Gauldals-Vejen, der var meget blød og leret.
1 Olaf den helliges Saga i Flatøbogen, Fornm. S. V. S. 173. Den legend. Saga, Cap. 61. Det siges her,
dog neppe rigtigt, at Ottar imidlertid havde opholdt sig hos Kong Knut, og nys var kommen fra ham.—
Naar for øvrigt enkelte i Olafs Misbilligelse af Ottars Elskovskvad har seet et Tegn paa at Kongen ej elskede
Aastrid, eller misundte hende hendes Ros, da tager man fejl. Forholdet er aldeles modsat. Elskovskvad
(mansöngskvæöi) ansaaes i hiin Tid, hvad vi oftere have seet Exempler paa, som fornærmelige, især da de
vist ogsaa vare fulde af Uanstændigheder. Endog Sighvat fandt, at Ottar i sit Digt var gaaet for vidt.
* Se herom især Fornm. S. V. 175, 177, den legendariske Saga, Cap. 62, Olaf den helliges Saga, Cap. 158,
Snorre, Cap. 172.
8 Denne hele Skildring findes i den gamle legendariske Saga, Cap. 30, og efter den ogsaa i Flatøbogen
(Fornm. S. V. 288—292) endog med Riimbogstaver. Da den saaledes ikke vel kan gjengives i Dansk,
meddele vi her et Stykke deraf som en Prøve. Olaf, heder det, viröi mikils kirkjur ok kennimenn ok allan
kristin-döm, ok gæddi gjöfum goöa menn, klæddi kalna, gaf fé fööurlausum, auöræöi ekkjum ok ütlendum peim
er fåtækir våru o. s. v. Mange, der vare misfornøjede med hans Strenghed, kaldte ham riklyndan ok
råö-gjaman, haröråöan ok heiftugan, fastan ok fégjarnan, ölman ok üdælan, metnaöarmann ok mikillåtan
ok J?essa heims höf öingja fyrir alis sakar. De, som vidste bedre Besked, kaldte ham derimod linan ok litillåtan,
huggööan ok högan, mildan ok mjuklåtan, vitran ok vingööan, tryggvan ok trülyndan, forsjålan ok fastoröan,
gjöflan ok göfgan, frægjan ok vellyndan, irikjan ok råövandan, gööan ok glæpvaran, stjörnsaman ok vel
stiltan, vel geyminn at guös lögum ok gööra manna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
