- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
214

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

OLAF HARALDSSØN

sig omtrent som Islændingerne, da der nu tales om en Lovsigemand paa Øerne.
Til Norge betaltes ingen Skat. Olaf havde temmelig tidligt sendt Bud til Færøerne
og søgt at skaffe sig Venner der. Allerede i Aaret 1024 indfandt flere af de
fornemste Færøinger sig hos ham, nemlig Leif Assurssøn, hans Svoger Thoralf,
Sigmunds Søn, der havde nedsat sig paa sin Fædrenegaard i Dimun, Lovsigemanden
Gille, der efter Sagnet skal have været et Syskendebarn til Leif, og mange andre
Bondesønner. Endog Thrond havde ogsaa ladet, som om han vilde rejse, men
efter Sædvane fik han et Paaskud til at blive hjemme: denne Gang var det en
pludselig Sygdom. Det er sandsynligt, at Færøingerne traf Olaf paa hans Rejse
syd efter, medens han endnu opholdt sig i Fjordene, Sogn eller Hørdeland. Strax
efter at de vare komne, kaldte han dem til sig, og erklærede dem, at han vilde
have Skat af Færøerne og at de skulde underkaste sig hans Love; han fordrede
at alle de tilstedeværende Færøinger skulde give deres Samtykke hertil, og under
Ed forpligte sig til at bringe denne hans Vilje i Udførelse, derimod bød han til

muligt, at Tidsangivelsen er urigtig, ligesom i et andet Brev, (Kemble No. 742), der er dateret 1026, uagtet
et af Vidnerne, Erkebiskop Wulfstan, allerede var død 1023, og et andet, Thorkell høje, 1021; men
i alle Fald maa hiint Brev, hvori Lyfing nævnes som Biskop, være ældre end 1030, siden Haakon
Jarl, død i dette Aar eller 1029, nævnes som Vidne. Aaret 1026—1027 for Knuts Romerrejse er saaledes
sikkert.

Heraf følger ogsaa næsten ligefrem, at Tiden for Knuts Tog til Danmark og Slaget ved Helgeaa samt
Ulf Jarls Oprør var 1027, som Olaf den helliges Saga har det, ikke 1025, som det angives i
Krønikehaand-skriftet af 1122. Beretningen i dette er dog forholdsviis saa enestaaende, at den vistnok maa antages at
grunde sig paa uafhængige, ældgamle Sagn, eller paa Notitser i tabte Krønikehaandskrifter, maaskee og
paa Fortællinger fra Norge eller Danmark; kim er Tiden fejlagtig angiven. Man skulde næsten ogsaa
formode, at Florents’s Fortælling om, hvorledes Olaf blev forhadt af Nordmændene, og disse lode sig bestikke
af Knut, hidrører fra nordiske Sagn, thi det maa vel merkes, at Olaf, som Helgen, paa hiin Tid ogsaa var
berømt i England, og at man derfor her kjendte nærmere til hans, end mange andre norske Kongers,
Historie, hvilket derimod ej var Tilfældet nærmere hans egen Tid. Vi have allerede tidligere gjort opmerksom
paa, at Viljam af Jumiéges i sit Skrift om de nordmanniske Hertuger tilføjer flere, øjensynligt fra
nordiske Kilder eller Sagn hentede, Notitser, der vise, at slige Sagn omkring Aarene 1100—1120 maa være
komne til England; disse Sagn kunne jo og have strakt sig til Olaf, og været benyttede af andre end
Viljam; og merkeligt nok, der spores et tydeligt Slægtskab mellem Vil jams og Florents’s Beretninger om
Olafs Død.

Fagrskinnas Udsagn, at Knut tilbragte Vintren 1027—28 i England, ej i Danmark, bestyrkes
af den næstældste Kodex af Chron. Sax., der siger at Knut i dette Aar drog fra England til Norge.
Den ældste siger kun at han drog til Norge, men forudsætter dog næsten at det var umiddelbart fra
England. Det er i sig selv ogsaa heel rimeligt, og det lader sig meget godt tænke, at Nordmændene
i Førstningen ej have vidst andet end at Knut den hele Tid var i Danmark, saa at denne Beretning
har fæstet sig i Sagnet. Det er og let tænkeligt, at han alene har udskrevet en Flaade fra England, og at
Chron. Sax., der ej omtaler hans Afrejse i 1027, har urigtigt henført den til 1028. Sagen er i sig selv ikke
af stor Vigtighed.

Tidsregningen bliver altsaa denne: i 1026—27 Knuts Romerrejse og Sighvats Rejse til Nordmandie:
I 1027 Olafs og Anunds Tog til Danmark, Ulf Jarls Oprør efter Sommeren, Knuts Tog til Danmark, Slaget
i Helgeaa og Ulfs Drab. I 1028 Knuts Tog til Norge. I 1029 Olafs Flugt. I 1030 Sighvats Udenlandsrejse
og Olafs Død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free