Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLANDS AFHÆNGIGHED 233
Kolbrunarskald, Kongens før omtalte Hof skald og Yndling1, omtrent i Aarene
1024—1027 opholdt sig paa Grønland for at hevne sin Fostbroder Thorgeirs Drab,
og ved den Lejlighed øvede megen Ustyr i Landet. En af Thorgeirs Drabsmænd
var den mægtige grønlandske Høvding Thorgrim Trolle fra Einarsfjorden; den
anden, Thorarin ofse, en Islænding, var allerede bleven dræbt paa Island. Det
er forhen nævnt, hvorledes Thormods Hu stod til at hevne sin Fostbroder, og
da nu Stuf fra Stokkanes just skulde rejse hjem fra Norge, kunde han ej modstaa
Lysten til at følge med, men fulgte ham, med Kongens Tilladelse. Kongen
medgav ham de bedste Anbefalinger til Thorkell Leifssøn i Brattelid, hos hvem han
tog sin Bolig. Thorgrim, heder det, var Godordsmand, hvilket viser, at
Forfatningen paa Grønland for øvrigt lignede den paa Island; der holdtes og et fælles Hoved
-thing, i Lighed med det islandske Althing, ved Garde i Einarsf jorden. Thorgrims
store Magt gjorde det til en vanskelig Sag for Thormod at komme ham til Livs,
især da han ved et Vredesdrab paa en Mand i Thorkells Gaard havde lagt sig
ud med denne. Thorkell vilde endog lade Thormod dræbe, men nøjede sig dog
med Bøder, da Stuf forestillede ham den Fare, han selv paadrog sig ved at fælde
Kong# Olafs Hirdmand og Skald. Det lykkedes dog endelig Thormod ved List at
overfalde og dræbe Thorgrim i hans Bod paa Thinget ved Garde, og han bestod
nu mange Farer, idet han forfulgtes paa det heftigste af Thorgrims raske Syster
-sønner, af hvilke dog ikke mindre end fire faldt for hans Haand. Efter tre Aars
Ophold paa Grønland slåp han heldigt tilbage til Norge med Stuf, og Kong Olaf
skal i Førstningen ej have været ham synderlig blid, først fordi han troede at han
ej havde udført sit Ærende rigtigt, men kun pralede deraf, dernæst, efter at have
erfaret Sagens rette Sammenhæng, fordi han fandt at Thormod havde udstrakt
sin Hevn altfor vidt, og dræbt altfor mange Mennesker. Dog gav han ham
omsider Ret, og Thormod var fra nu af hans uadskillelige Tilhænger2. Dette er alt,
hvad der fortælles om Olafs Forhold til Grønland. At Landet virkelig paa en
Maade blev afhængigt af Norge, kan man vel neppe betvivle, om end denne
Afhængighed endnu var svag og kun havde lidet at betyde. I fuldkommen
Afhængighed kom det, som vi i det følgende ville see, først under Kong Haakon
Haakonssøn hen ved 1260.
1 Det er forhen viist, hvorledes Thormod nedstammede fra Gunnbjørn, der opdagede Gunnbjørnssker,
og selv havde hjemme i Isafjorden, nordvestligst paa Island. Dette kan maaskee og have givet ham et vist
Drag til Grønland.
2 Se om alt dette Fostbrødresaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
