Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 OLAF HARALDSSØN
nøj ede med Knuts Fraværelse, saaledes som han selv sagde paa Viborg Thing,
uden at de tilstedeværende modsagde ham, kan neppe betvivles. Knut havde
gjort England til sit fornemste Land, og Erobringen af England, for hvilken
Danerne havde ofret Liv og Blod, havde saaledes kun baaret den Frugt, at
Danmark var England underdanigt, ikke omvendt1. Ulf, Styr bjørns og Thyres
Sønnesøn, havde desuden ej alene nedarvede Fordringer paa Danmarks Trone, men
som Herre til Jomsborg og som misfornøjet Tronprætendent var han selvskreven
Repræsentant for det national-danske Parti, hvis Tilværelse lige siden Gorm den
gamles og Harald Gormssøns Tid er umiskjendelig, hvis Kjerne engang dannedes
af Jomsvikingerne, eller rettere af de skaanske og bornholmske Høvdinge-Ætter,
og som altid synes at have staaet i en, snart sterkere, snart svagere, Opposition
mod de reen-nordiske eller nordisk-danske Konger af Lodbroks Æt, undtagen
naar de, som Tilfældet var med Harald Gormssøn, selv søgte sin Støtte i det
nationale Parti2. At Ulf Jarl under disse Omstændigheder indlod sig i Forbindelse
med de forbundne Konger, af hvilke Sviakongen endog var nær beslægtet med
ham, er saa rimeligt, at vi endog maatte antage det, om det end ikke
udtryk-keligen berettedes af Saxo og bekræftedes af de engelske Annalister, der synes
at have faaet baade denne og andre Beretninger om Begivenhederne under Kong
Knuts Regjering fra danske eller norske Kilder3. Det synes ligefrem at følge af
Omstændighederne, at Olafs og Anunds Tog mod Danmark er skeet efter Ulf
Jarls Opfordring, da det ellers næsten ikke er rimeligt, at i det mindste Olaf under
de daværende, for ham selv temmelig mislige, Forhold skulde havé vovet at
begynde nogen Angrebskrig.
Olaf drog saaledes om Vaaren 1027 ud fra Throndhjem med en anseelig Flaade,
der efterhaanden forøgedes. Ved Agdenes mødte han efter Aftale den
Ledings-styrke, Finn Arnessøn havde samlet i Haalogaland. Fra Nordmøre, Raumsdal
og Søndmøre flokkede der sig ligeledes Ledingsskibe om ham. Alle Lendermændene
fra den nordlige Deel af Landet, paa Einar Thambarskelve nær, fulgte ham; men
Einar var som vi have seet, heller ikke virkelig Lendermand paa denne Tid. Det
er allerede ovenfor omtalt, at blandt de haalogalandske Lendermænd var ogsaa
Haarek i Thjotta, der her traf sin Fiende Aasmund Grankellssøn, saa at Kongen
maatte megle Forlig mellem dem. Paa denne Maade have vel flere dødelige Fiender
mødt hinanden for at stride under Kongens Banner, og mange af dem have vel
1 Se ovf. S. 203. * Se ovf. B. III. S. 60, 87, 96, 97.
3 Se Chron. Sax. ved 1025, tilligemed Henrik af Huntingdon, S. 757, hvor det heder at Knut kæmpede
mod Ulf og Eilif, se ovf. S. 211. Sagen bekræftes ogsaa af den Omstændighed, at Haakon af Stangeby skal
have faaet hiint Jordegods i Skaane, thi sandsynligviis have hans Efterkommere paa Saxos Tid ejet
Gaarden, og vedligeholdt Traditionen om Gaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
