Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
OLAF HARALDSSØN
spurgte, hvo Angriberen var. Det blev ham sagt, at det var Kongen selv. Da
spurgte han, om Kongen kunde høre, hvad han sagde. Kongen, der stod foran
Døren, bad Grjotgard sige, hvad han vilde, da han godt kunde høre hans Ord.
«Ikke beder jeg om Fred», sagde Grjotgard, og løb i det samme ud med Skjoldet
over Hovedet og draget Sverd i Haanden. Det var hans Hensigt, at gjennembore
Kongen, men da det endnu ikke var ret lyst, og han derfor ikke saa tydeligt, traf
han Arnbjørn Arnessøn, som faldt død ned paa Stedet. Grjotgard blev ogsaa
strax dræbt tilligemed største Delen af hans Flok. Efter disse Begivenheder
vendte Kongen tilbage til Viken. Opholdet paa Oplandene kunde ej længer være
ham behageligt, ja neppe engang sikkert1.
Omtrent paa samme Tid tog ogsaa Haarek i Thjotta Masken af, idet han
begyndte med at tage Hevn for den Forhaanelse, hans Huuskarle havde lidt af
Aasmund Grankellssøn. Hans tyvesædede Skib laa sejlfærdigt udenfor Gaarden,
og han foregav at han vilde til Throndhjem. Men en Aften om Vaaren gik han
ombord med sine Huuskarle, til et Antal af henved 80 Mand. De roede hele Natten,
og kom om Morgenen til den gamle Grankells Huus. De omringede og satte Ild
paa det. Grankell selv, og de fleste paa Gaarden, brandt inde; kun faa kom ud,
og bleve strax dræbte. I alt omkom der tredive Mand. Derpaa vendte Haarek
tilbage til Thjotta, og blev siddende hjemme i Rolighed. Aasmund Grankellssøn,
den nærmeste til at hevne denne Udaad, og den eneste, der havde Magt og Mod
dertil, var nede hos Kongen, og kunde saaledes intet foretage sig mod Haarek.
Af de øvrige Haalogalændinger var der ingen, som vovede eller vel endog skjøttede
om at kræve Haarek til Regnskab; selv bød han heller ingen Bod. Han, saa vel
som de øvrige frafaldne, ventede nu alene paa Kong Knuts Komme.
77. Knut den mægtiges Tog til Norge. Landet underkaster sig ham.
Tiden hertil var ikke længer fjern. Knut rustede sig paa det ivrigste, for at
gjøre et Tog til Norge og optræde med saadan Vælde, at han strax og uden
Sverdslag kunde fuldende Landets Underkastelse, hvilken han allerede saa godt havde
forberedt ved sine Bestikkelser. Vi have ovenfor seet, at han ej nøjede sig med
den Hær, som han allerede om Sommeren 1027 havde bragt sammen i Danmark,
men at han om Høsten efter endt Felttog vendte tilbage til England for at gjøre
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 161. Snorre, Cap. 175, 176. Den leg. Saga, Cap. 68, omtaler dette paa en
forvirret Maade. Da Olaf, heder det, i sit Riges Ilte Aar merkede at Knuts Bestikkelser havde virket,
lod han dræbe fire Mænd for sine Fiender, blandt dem een, som var Systersøn af Thore Hund, en anden,
ved Navn Grjotgard, der var gift med den Kone, som siden giftede sig med Kalf Arnessøn. Altsaa
forvexles her Grjotgard med Faderen Ølve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
