Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
OLAF HARALDSSØN
saa hurtigt som muligt til Agder, hvor han strax lod stevne Thing. Bønderne
indfandt sig strax, toge ham til Konge og stillede ham Gisler. Saaledes gik det
ogsaa i de øvrige Fylker, eftersom han drog nordefter. Ingensteds løftedes endog
en eneste Stemme imod ham; men han blev overalt tagen til Konge, indsatte
Sysselmænd, og modtog Gisler af Bønderne, der flokkede sig til ham fra Herederne.
Han laa en Stund i Eikundasund; der kom Erling Skjalgssøn til ham med en stor
Skare, og Knut og han forbandt sig med hinanden paany. Knut, der var gavmild
med store Løfter, lovede ham at forlene ham med alle Fylker mellem Stad og
Ry gj ar bit, altsaa hele Gulathingslagen paa Søndmøre nær. Dette var mere, end
Erling havde haft endog under Olaf Tryggvessøn. Knut standsede ikke, førend
han kom til Nidaros. Hans Tog langs Norges Kyst er levende beskrevet af et
Øjevidne, den islandske Skald Thorarin Lovtunga, der selv var med paa Toget,
og som allerede forhen havde digtet en Draapa om Knut1, men nu ogsaa forevigede
dette Tog i en egen Draapa, kaldet Tugdraapa, der i Versemaal og Indhold har
saa meget tilfælles med Sighvats Draapa om Knut, at man næsten maa antage
den ene for en Efterligning af den anden. «Den raske Fyrste», siger han, «førte
ingen liden Hær ud fra Limfjorden. De flinke Egder betragtede med Forbauselse
Sejrfyrstens prægtige Færd, thi hans Skib var heelt forgyldt, og her var i Sandhed
Syn for Sagn. De kulsorte Havheste stevnede frem paa Havet foran Lister, hele
Eikundasund var bedækket med Skibe. De troe Hirdmænd styrede hvast forbi
Hornelens gamle Klippe, og da Søhestene pløjede Bølgen udenfor Stad, var Kongens
Færd ikke daarlig. I herlig Bør bare Bølgerne de lange Snekker forbi Stimshesten;
Havets Falke fløj saa godt fra Syden at Herren omsider kom nord til Nid»2. Da
Knut var kommen til Nidaros, stevnede han 8 Fylkers Thing paa Ørene, eller det
saakaldte Ørething, og blev her tagen til Konge for hele Norge. Thore Hund havde
ledsaget ham fra Danmark, og var nu hos ham, ligeledes indfandt Haarek sig
fra Haalogaland. Begge lode sig nu udnævne til Knuts Lendermænd, og svore
ham Troskabsed. Han gav dem store Vejtsler og derhos Finnefærden, med andre
Ord, han forlenede dem med hele Haalogaland; dertil gav han dem store Gaver.
Alle andre Lendermænd, der kom til ham, og vilde hylde ham, gav han lige-
1 Om denne Thorarin fortæller Olaf den heil. Saga det med Hensyn til Knuts Fordringer
charakte-ristiske Træk, at Knut, da han havde erfaret, at Thorarin havde digtet en Flokk om ham, d. e. et mindre
Kvad, der sædvanligviis digtedes til Jarler og ringere Mænd, blev saa vred at han truede med at lade ham
dræbe, hvis han ikke næste Dag havde bragt en fuldstændig Draapa istand. Thorarin forandrede Flokken
til en Draapa ved at forøge den med de nødvendige Stev eller Omkvædsvers m. m.; og da lønnede Knut
ham ogsaa med 50 Merker Sølv. Denne Draapa kaldes ogsaa Hovedløsningen, fordi Thorarin derved løste
sit Hoved eller frelste sit Liv.
2 Denne Tugdraapa udmerker sig ved sine smukke Linjerim, der ej godt kunne gjengives i
Oversættelsen, se Olaf den heil. Saga, Cap. 166. Snorre, Cap. 182. Fagrsk., Cap. 141. Den leg. Saga, Cap. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
