Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
KNUT DEN MÆGTIGE
Anførsel: den bestod af 25 Skibe. Olaf havde nu kun een Vej at tage, thi længer
nord kunde han ej komme, og søndenfra nærmede den Flaade sig, der anførtes
af Erlings Sønner. Han maatte søge ind til de indre Fjordegne paa Søndmøre.
Han tog altsaa Vejen indenfor Nyrvø og ind om Hundsver, strax vestenfor Borgund.
Da han kom udenfor Borgund, mødte Aaslak Fit jaskalles Skib og Folk ham med
Efterretningen om deres Herres Drab1. Kongen blev ilde tilmode herover, men
kunde for Ufredens Skyld ej give sig Tid til at foretage noget mod Vigleik, og
skyndt.e sig ind ad Vegsundet, mellem Sulsø og Oxenø, og videre ind ad
Storfjorden til Skottet. Men her, eller maaskee rettere under denne Fart, forlod Kalf
Arnessøn tilligemed flere andre Lendermænd og Skibsstyrere ham, og droge Jarlen
imøde. Deres Hensigt med hiint Raad, som de gave Olaf, var altsaa nu tydelig
nok, men det var ikke længer muligt for Olaf at straffe dette Forræderi. Han
fortsatte fremdeles sin Vej ind ad Slygs- (Slyngstad-) Fjorden2. Hans hele Flaade
bestod nu kun af sex Skibe. Han standsede ej, førend han kom gjennem
Nord-dalsfjorden og lige ind i Tafjorden (Todarfjorden), hvor han lagde til yderst i
Val-dalen. Her lod han sine Skibe sætte op, og Sejlene med det øvrige Tilbehør
forvare. Han lod Telte opslaa paa Stranden ved Sylte, hvor der er vakre Sletter,
og rejste et Kors ved Stranden. Hans Hensigt var nu at søge op gjennem
Val-dalen, og tage Vejen over Fjeldet til Oplandene. De nærmere Omstændigheder
ved denne Rejse ere omhyggeligt opbevarede i en halv historisk, halv legendarisk
Beretning, som efter al Sandsynlighed allerede faa Aar efter, da Olafs Hellighed
var anerkjendt, dannede sig blandt Egnens Beboere, hvilke nu med from Iver
tilbagekaldte i Erindringen alt, endog det ubetydeligste, hvad den hellige Konge
enten havde sagt eller gjort, og som vare tilbøjelige til at give enhver af hans
Handlinger et helligt, underbart Præg. Endnu den Dag i Dag lever Folkesagnet
derom i Egnen3. Vi gjengi ve Beretningen her, saaledes som allerede Sagaerne
1 Ifølge den legendariske Saga, der kun giver Kongen tre Skibe, var det ej Aaslaks Skib, men kun
en med hans Folk bemandet Sexæring, som Olaf mødte.
2 Fjorden nævnes i Fagrskinna, Cap. 107, i den legendariske Saga, Cap. 71, og i Ägrip, Cap. 23.
8 Se Strøms Søndmøres Beskrivelse II. S. 267—72. Fayes norske Sagn, S. 121 flg. Beretningen
anføres vidtløftigt i den legendariske Saga, Cap. 71, 72, kortere i Olaf den helliges Saga, Cap. 170, 171, Snorre,
Cap. 188, 189. Merkeligt er det dog, at den allerældste Redaktion af den legendariske Saga kun i største
Korthed fortæller at Olaf satte sine Skibe paa Land i Slygsfjord i Møre og derfra drog til Oplandene,
hvilket igjen Fagrskinna Cap. 109 har optaget. Men derved er Sammensætteren af den yngre Bearbejdelse
af den legendariske Saga kommen til at begaa den Fejl, at gjøre Olafs Tog i Slygsfjorden m. m. til tvende.
Først beretter den (Cap. 71) at Kong Olaf drog med sine Skibe nord til Møre, hvor han hørte at
Thrøn-derne vare imod ham, og at han derfor gik fra sine Skibe paa et Sted der kaldtes Slygs, ledsaget af to
Brødre, der ogsaa siden efter omtales som Deeltagere i hans Flugt og begge hed Thorleif, den ene med
Tilnavnet «hvite», den anden med Tilnavnet «Kveik»; de sagde ham, at de kjendte Kong Knuts Skibe,
og at han var kommen i Landet; derpaa (Cap. 72) siges der, at Knut virkelig kom til Norge,
at Olaf drog nordefter og kom til Søndmøre, laa i Steinavaag o. s. v. Nedskriveren har saaledes glemt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
