Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KALF ARNESSØN HYLDER HAAKON OG KNUT. KNUTS TOMME LØFTER
289
nu synes, som om hans Rolle var udspilt, og Knuts Magt for stedse befæstet i
Norge. Dog opgav han ikke derfor Tanken om at faa sit Rige tilbage, skjønt
han for det første kun beholdt denne Tanke for sig selv.
80. Haakon Jarls korte Regjering. Lendermændenes Vælde.
Haakon Jarl herskede imidlertid som Knuts Statholder i Norge. Da Olaf fra
Borgund af flygtede ind til Tafjorden, havde Haakon forfulgt ham saa langt som
muligt, lige ind til Tafjorden, hvor han satte sig i Besiddelse af Kongens efterladte
Skibe, lod dem atter drage ud i Vandet, og udnævnte Styrere til hvert af dem efter
Lodkastning, ved hvilken Lejlighed Islændingen Jakul Baardssøn fra Vatnsdalen,
en Sønnesøn af den tapre Jakul Ingemundssøn, om hvilken der tidligere er fortalt1,
fik Visunden at styre, men til sin egen Skade, som det siden viste sig. Derpaa
vendte Jarlen tilbage til Throndhjem. Kalf Arnessøn havde, som oven omtalt,
tilligemed flere Lendermænd og Skibsstyrere, forladt Olaf paa Vejen mellem
Borgund og Skottet, og var dragen Jarlen i Møde, hvilken tog meget godt imod
dem. Kalf fulgte Jarlen nord til Throndhjem. Jarlen indbød ham til sig og
foreslog ham at blive hans haandgangne Mand. Men den forsigtige Kalf sagde at
han først vilde see til sin Gaard Egg og derpaa nærmere sige Svar. Han havde
ikke været hjemme siden sine Stifsønners Død, og han fandt derfor sin Hustru
Sigrid meget forbitret. Hun bebrejdede ham nemlig, at han havde kunnet see
paa deres Drab, uden at hindre det. Kalf sagde at han havde budt Pengebod
for Thore, og at hans egen Broder Arnbjørn var falden for Grjotgards Haand.
Hun sagde at dette var meget heldigt, thi maaskee han derved vilde lade sig
bevæge til at tage Hevn over Kongen, om han ej vilde gjøre det for hendes Skyld.
Disse og lignende Opeggelser og Overtalelser fra hendes Side bragte ham omsider
til at love, at han vilde gaa Jarlen til Haande, hvis denne vilde forøge hans Vejtsler.
Han var altsaa dog en Stund tvivlraadig, hvad han skulde gjøre, dog neppe saa
meget for Olafs, som for sine Brødres Skyld, thi han vidste at disse i Lykke og
Ulykke vare Kongen tro, og at det derfor ej var usandsynligt, at han som Jarlens
Lendermand engang kunde komme til at staa lige over for dem i Kampen som
deres Fiende. Men hvad Betænkeligheder han end havde, saa bleve de dog nu
overvundne, og Sigrid sendte strax Bud til Jarlen for at underrette ham derom.
før Krigen med Knut). Ifølge Gotlandslagens historiske Tillæg Cap. 3 skulde Olaf paa Vejen til Rusland
have anløbet Gotland og christnet det. Hans Besøg paa Gotland forefaldt dog ifølge vore Sagaer, hvad
der vistnok er rigtigere, ved Tilbagerejsen fra Rusland, se nedenfor.
1 Se ovf. B. II. S. 408, 409, B. III. S. 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
