Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
KNUT DEN MÆGTIGE
fra Gardarike, der kunde meddele ham Rygter om, at Olaf tænkte paa at gjeste
Norge igjen. Thi om Vaaren, da han kom tilbage fra Finmarken, gjorde han sit
Langskib sejlfærdigt, besatte det med sine Huuskarle, udbød Leding over hele
det nordligste Thingdistrikt paa Haalogaland, og samlede derved en stor Skare,
med hvilken han drog sydefter. Ligeledes samlede Haarek Folk i sit Distrikt,
og fik en heel Mængde; andre anseede Mænd fulgte deres Exempel, og de
bekjendtgjorde, at alt dette skede for at man kunde være rede til at modtage Olaf, og
forsvare Landet mod ham, om han skulde komme østenfra1.
83. Olafs Tilbagerejse fra Rusland og Ophold paa Gotland.
Da Vaaren nærmede sig, men Vandene endnu vare tillagte, tiltraadte Olaf
sin Rejse fra Rusland2. Han havde henimod 240 Mand i sit Følge. Jaroslav
udrustede dem med Heste og øvrige Fornødenheder, og saavel han selv, som
Dronning Ingegerd viste Olaf ved Afskeden den største Opmerksomhed. Magnus,
Kongens unge Søn, blev tilbage hos dem. Olaf drog paa Isene til Havet, og da
Isen løsnede, gjorde han sine Skibe rede, og sejlede afsted. En heldig Vind førte
ham over til Gotland, hvor han landede i Havnen Akrgarn paa den østlige Kyst
af Øen. Gotland var Samlingssted for Handelsmænd fra alle de tre nordiske Riger,
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 182, Snorre, Cap. 204. Den legendariske Saga, Cap. 68, *69, 92. Det
er her Vargstakker, ikke Reenskindspelse, som Thore lægger sig til. Hans Ophold i Finmarken beskrives
som en Landflygtighed for Olaf. Dette er videre udført i Flatøbogen (Fornm. S. V. 235), hvor Thore endog
faar Pelsene af den fabelagtige Finnekonge Mat tul.
2 I Olaf den helliges Saga, Cap. 181, Snorre, Cap. 203, staar der at han tiltraadte sin Rejse strax efter
Julen (Jjegar å bak jölum). Men i den legendariske Saga, Cap. 80, staar der kun «om Vintren efter Juul»,
og i Fagrskinna, Cap. 109, ligeledes «efter Juul», og højest om Vintren, da Isene laa. Ordet «strax» synes
derfor kun at være en senere Tilsætning. Nu er det ovenfor viist, at Haakon Jarls Forliis efter al
Sandsynlighed ikke indtraf førend strax efter Juul, eller i Begyndelsen af 1030. Olaf brød ikke op fra
Rusland førend efter at han var kommen til Kundskab derom; og denne Efterretning kunde dog neppe komme
til ham paa kortere Tid end een Maaned i det aller mindste. Altsaa kan Olaf umuligt have forladt Jaroslav
førend i Marts eller maaskee endog i April. Dette indlyser ogsaa af andre Omstændigheder. Isene i
Rusland gaa sjælden op førend langt ud paa Aaret, især Nevafloden, der plejer at ligge til Begyndelsen af
April. Olaf kan saaledes neppe have sat sig i Bevægelse førend henimod denne Tid. For Resten er der et
Spørgsmaal, hvad Vej Olaf har taget. Hvis man antager, hvad der er det sandsynligste, at saavel
Jaroslav, som han selv paa denne Tid har opholdt sig i Kijev, er det ikke rimeligt, at Olaf nu har søgt hen
til Aldegjaborg, der ellers var Nordmændenes Landingsplads, men snarere til en Havn i den liflandske
Bugt, navnlig Dünamünde (det allerede i Ragnar Lodbroks Historie bekjendte Dynumynni). Dette
bestyrkes ogsaa derved, at han paa Vejen til Svithjod anløb Gotland, der ellers vilde have ligget ude af hans
Kuurs. De Ise, Olaf rejste paa fra Kijev, have saaledes maaskee været Dnepr og derefter Dyna. Det
eneste, der maatte have bevæget ham til at tage Vejen over Aldegjaborg, maatte have været, om han havde
haft sine Skibe Uggende der. Men da det ej lader til, at han selv ejede de Skibe, paa hvilke han satte
over fra Sverige, maa man formode, at disse kun vare fragtede for Rejsen, og at han ved Hjemrejsen
ligeledes fragtede Skibe i den Havn, hvorfra han satte ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
