Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
KNUT DEN MÆGTIGE
være hengaaet med Mønstringen, saa at han først henimod Aften kunde fortsætte
Vejen. Dette forklarer, hvorfor han den Aften ikke kom videre end i det højeste
lidt over en Fjerdingvej udenfor Stav. Der var maaskee og en Grund mere, hvorfor
Kongen tilbragte den Dag forholdsviis i Stilhed; thi det var, efter de paalideligste
chronologiske Beregninger, en Søndag (den 30te August1). Thorsdag Morgen den
27de maa han altsaa være kommen til Grændsen, og Thorsdag Aften til Suul,
som han forlod Fredag den 28de, til Stav ankom han den 29de, og til hiint Sted,
hvor han overnattede, den 30te. Her samledes da hele hans Hær, og laa under
sine Skjolde om Natten. Det var den sidste Nat, Olaf oplevede. Han vidste at
det afgjørende Slag om Liv og Rige snart forestod. Han vidste at Udsigterne
for ham til at sejre kun vare ringe, da hans Fiender vare ham langt overlegne;
1 Den følgende Dag, da Stiklestadslaget stod, var nemlig, som Hansteen ved astronomiske
Beregninger har viist (Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie I. S. 452 flg. II. S. 157 flg.), Mandagen
den 31te August, thi da indtraf den Solformørkelse, der ifølge Sagaerne og Sighvat Skalds, paa Øjevidners
Beretninger grundede, Kvad, udmerkede Olafs Dødsstund. Det sædvanlige var ellers, ej alene i nyere,
men ogsaa i ældre Tider, at antage St. Olafs Dag, 29de Juli, for hans Dødsdag. Saaledes siges der i Olaf
den helliges Saga, Cap. 219, hos Snorre, Cap. 248, og i Annalerne, at Olaf faldt Onsdagen den 29de Juli
1030; hos Thjodrek Munk, Cap. 19, at han faldt Onsdagen den 29de Juli 1029, i Legenderne, meddeelte
efter arnamagnæanske Haandskrifter af Langebek (Ser. rer. Dan. II. S. 532, 534), at han faldt Onsdag
den 29de Juli 1028, ligesaa i Breviar. Nidros., ogsaa anført af Langebek (sammesteds S. 543) men i det
lübeckske «Passionale», hvoraf Langebek ligeledes sammesteds har meddeelt St. Olafs Legende, til «en
Fredag i August 1028», og endelig i det fornsvenske Legendarium (S. 863) til Tirsdagen den 29de Juli 1028.
Hvad nu Aaret angaar, da er det allerede ovenfor (S. 32, 33) viist, at det alene kan være 1030, hvilket
endog alle de, der ellers nævne Onsdagen den 29de Juli, egentlig bekræfte, eftersom 29de Juli 1028 var
en Mandag, og 1029 en Tirsdag. Hvorfra det lübeckske Passionale har faaet Fredag, kan neppe forklares
uden derved, at Nedskriveren har forstaaet Ordet feria i Udtrykket feria quarta, quarto Kal. Aug. o:
Onsdag den 29de Juli) som «en Feriedag» eller «Fridag», og maaskee af Skjødesløshed overseet quarto Kal.
hvorved han har kunnet skrive «op enen vrigdach in de Owestmaente». Herfra maa den urigtige Angivelse
«en Fredag i August» 1025 være kommen ind i Indskriften paa den St. Olafs Støtte, der i den senere Tid
har staaet ved Stiklestad, skjønt dette vilde blive den 6te August. Tirsdagen maa den svenske
Legende-forfatter have faaet, fordi han skjødesløst har forklaret 4 Kal. Aug. som 4de August, der rigtignok ej i
1028, men i 1030 indtraf paa en Tirsdag. Om man nu end vilde indvende, at Solformørkelsen, der ifølge
Hansteens Beregning utvivlsomt indtraf den 31te August, og ved Stiklestad næsten var total, kim senere,
og vilkaarligt, er sat i Forbindelse med Slaget, for derved at gjøre Olafs Død saa meget mere
betydningsfuld, saa er der dog saa meget andet, der taler for, at 31te August er den rette Dag. Vi have nemlig seet,
at Olafs Rejse fra Rusland i 1030 og saaledes hans Rejse fra Upsala indtraf meget sildigere, end Sagaerne
angive. Betænke vi nu, hvor langsomt han drog frem gjennem Verdalen, og hvor meget langsommere
det maa have gaaet med ham gjennem de uvejsomme Egne i Sverige, hvor han drog frem, kan man, om
man antager en Vejlængde for ham af noget over 80 Mile fra Upsala til Grændsen ved Verdalen, neppe
regne at han ogsaa her har tilbagelagt mere end i Gjennemsnit en Miil om Dagen, hvorved vi altsaa faa
ud, at Rejsen varede i det mindste to Maaneder og 20 Dage. Begyndte den saaledes i Juni, var den ej
tilbagelagt førend sidst i August. Endnu i vore Dage kan man paa mange Steder ad Sideveje og
Fjeld-veje ikke tilbagelægge stort mere end 1»/« indtil 2 Miil om Dagen. Fremdeles maa det merkes, at den
legendariske Saga, Cap. 83, ved at meddele den af os tidligere (S. 305) omtalte Fortælling om Thormod,
og hans besynderlige Løfte for at faa taget Thorgrim Trolle af Dage, nemlig at faste 9 Søndage og spise
Kjød 9 Fredage, lader ham om Morgenen, da man brød op fra Suul, mindes dette Løfte, og spise et Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
