Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
KNUT DEN MÆGTIGE
havde begaaet, frataget ham et nyt og stort Kjøbmandsskib, som han havde
bygget. Dette kunde Thorstein ikke glemme, og tørstede efter Hevn. Nu traadte
han frem for Fylkingen, gik hen til Thore Hund, og udbad sig at maatte optages
i hans Skare, for at han, om muligt, kunde være den første til at bære Vaaben
paa Olaf, og saaledes gjengjelde ham Skibstaget. Thore og hans Mænd optoge
ham alt for gjerne mellem sig1. Paa begge Sider af Thores Plads og
Hovedbanneret stilledes de stridbareste og bedst bevæbnede af Bønderne. For Resten
bestod denne Fylking, der som Hovedfylking var baade tyk og lang, af Thrønder
og Haaleyger. Paa højre Fløj ordnedes en anden Fylking, der bestod af Mører,
Raumsdøler og Naumdøler, under et eget Merke2. Og paa venstre Fløj, under
et tredie Merke, stilledes en Fylking, bestaaende af Ryger, Hørder, Sygner og
Firder, anførte af Aaslak af Finnø og Erlend af Gerde3. Bondehæren skal i alt
have haft 24 Merker, af hvilke de tre ovennævnte vare de fornemste, og Kalfs
Hovedbanneret4. Anførerne formanede Stridsmændene paa det omhyggeligste til,
under den lange Marsch, som endnu forestod5, nøje at passe paa deres Plads, saa
»
at Fylkingerne ej kom i Uorden, naar Ludrene løde og Kampen skulde begynde.
Som Krigsraab vedtoges: «Frem Frem Bondemænd!» Anførerne opeggede nu
sine Skarer, og Kalf opfordrede udtrykkeligt enhver, som havde nogen særegen
Hevn at tilfredsstille mod Kongen, til at tage Plads under Hovedbanneret, hvor de
vilde komme til at staa lige over for Kongen selv. Han bad dem at mindes al den Harm
og Skade, de havde lidt, og sagde, at ligesom der aldrig var bedre Lejlighed end nu
til at hevne sig, kunde de heller ikke vente sig nogen Skaansel af deres Fiender, om
disse sejrede: der var altsaa intet andet for, end at kæmpe paa det tapreste og til det
yderste. Hans Tale besvaredes med høje Bifaldsraab, og over hele Hæren hørtes
gjensidige Opmuntringer og Opeggelser. Derpaa fortsattes Marschen opad Dalen6.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 208, Snorre, Cap. 234. Den legendariske Saga, Cap. 90, 92.
1 At Morerne, saa vel som Naumdølerne og de fleste Lendermænd nordenfor Stad deeltoge i Striden,
siges udtrykkeligt i Fagrskinna, Cap. 109, og den legendariske Saga, Cap. 89.
8 Det viste sig nemlig siden, at Erlends og Aaslaks Fløj netop var den, som først blev angreben af
Dag Ringssøn, der skulde indtage Pladsen til højre for Olafs Hær.
4 De 24 Merker omtales i den legendariske Saga, Cap. 90, medens ogsaa den historiske Bearbejdelse,
foruden Kalfs Hovedbanner i hans Fylking, omtaler flere Merker, hvilket viser at Merkernes Antal ej
indskrænkede sig til 3, men at rimeligviis enhver Lendermand havde sit Merke. Men det tillægges ogsaa
at Bønderne havde et Hundrede (120) Mand under hvert Merke, hvilket maa være en Fejl, da deraf kim
udkommer 2880. Dog er der meget, som taler for at herved kvm forstaaes Hovedfylkingen, bestaaende
af Thrønder og Haalogalændinger, da det tillige siges at Kongen lod frembære lige saa mange Merker,
men kun 40 under hvert, hvoraf udkommer 960, hvilket netop var saa meget, som Olafs egen Flok,
tillagt den oplandske. Thrøndernes Antal angives til tolv Hundreder, altsaa 1440.
6 Dette Udtryk er merkeligt, da det viser at denne Mønstring foregik langt ude, maaskee endog paa
Levanger, førend Hæren naaede Verdalen.
6 Olaf den helliges Saga, Cap. 207, Snorre, Cap. 233.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
