Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
KNUT DEN MÆGTIGE
paa Viggen1. Muligt, at allerede denne har haft noget med Stiftelsen at bestille,
og at hans Død har lammet dens Fremgang; men i alle Fald maa Biskop Sigurds
Fordrivelse have omstyrtet det hele Foretagende. Da han var borte, sendte
Thrønderne, eller egentlig, som man seer, Einar Thambarskelve i deres Navn,
Bud efter Biskop Grimkell, der havde opholdt sig paa Oplandene siden han i
Svithjod skiltes fra Olaf, da denne rejste til Rusland2. Grimkell begav sig strax
af sted, og kom til Einar3, der modtog ham paa det venligste. «De talte», siges
der, «mellem sig om mangt og meget, især om de store Begivenheder, der havde
fundet Sted i Landet; og de bleve fuldkommen enige i eet og alt». Med andre
Ord, de aftalte fuldstændigt den Fremgangsmaade, der nu skulde anvendes.
Grimkell rejste derpaa ind til Byen, hvor hele Almuen tog imod ham med aabne
Arme. Her spurgte han nøje efter, hvilke Tegn det var, som skulde have
foregaaet med Hensyn til Kong Olaf, og da han var bleven tilstrækkelig underrettet
derom, sendte han Bud ind til Stiklestad efter Thorgils og hans Søn Grim. De
indfandt sig ufortøvet, og fortalte ham alt hvad de vidste om Sagen, saa vel som
hvorledes de havde baaret sig ad med Kongens Lig. Da Biskoppen tilstrækkeligt
havde udspurgt dem, sendte han Bud efter Einar Thambarskelve, der strax begav
sig til Byen, og i Forening med Biskoppen henvendte sig til Kongen og hans
Moder med Begjæring om Tilladelse til at lade Kong Olafs Lig tage op af Jorden.
Begjæringen kunde umulig være Alfiva behagelig, men da det vel var vanskeligt
at sige Einar Nej, og Grimkell desuden nu efter Sigurds Bortrejse maaskee var den
eneste Biskop i Landet, saa at man ikke godt kunde afslaa hans Ønske, gav
Kongen sit Samtykke. Der var just mange Folk tilstede i Byen. Grimkell og Einar
fik derfor et stort Følge, da de begave sig hen til det Sted, hvor Thorgils og Grim
havde jordet Kongens Lig, for at lade Eftergravningen anstille. Det var i
Slutningen af Juli Maaned, altsaa omtrent 11 Maaneder efter at Liget var nedgravet4.
1 Matthæus Paris, der selv i Midten af det 12te Aarhundrede var i Norge for at reformere
Munkholmens Kloster, og derfor havde den bedste Anledning til at lære Stiftelsens Oprindelse at kjende, fortæller
udtrykkeligt at Knut stiftede Klosteret paa Holmen ved Nidaros. (Math. Paris ed. Watts, S. 505, 506).
Bromton (Twysden S. 912, 913) siger ligeledes at Knut efter sin Tilbagekomst fra Rom stiftede to
Benediktinerklostre, et i Norge og et i England. Om Sigurd Ullstrengs Stiftelse se Magnus Barfods Saga, Cap. 19;
Thjodrek, Cap. 31.
a Se herom ovenfor, S. 288.
8 Einar boede, som man maa formode, fremdeles paa Huseby i Skaun eller Børgseskougn.
4 Da det nedenfor nævnes, at Kisten anden Gang laa i Jorden 9 Dage, og den da følgende Optagelse
og højtidelige Skriinlægning fandt Sted den 3die August, maa følgelig den første Optagelse have fundet
Sted 9 Dage forud, altsaa den 25de Juli. Ved Angivelsen af denne Dag har ellers den legend. Sagas
Forfatter begaaet en Uagtsomhedsfejl. Først staar der: «Olafs Lig laa i Jorden 2 Halvaar og fem Dage; da var
hans Legeme kommet op af Jorden». Da Olafs Dødsdag i denne Saga, som i de øvrige, regnes til 29de Juli,
henfører den altsaa den første Opgravning til den 3die August, eller rettere man seer at det maa være
Sagaskriverens Mening, skjønt Liget strengt taget ej kunde siges at ligge i Jorden lige fra Dødsdagen. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
