Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORLIGET I BRENNØERNE
363
meget tænkeligt, at han alt for nøje stillede sig paa Lodbroke-Ætlingernes Plads,
idet han gjorde Danmark til sit Hovedrige. At dette ikke skede, da han, som vi
snart i det Følgende ville see, virkelig arvede Danmark, og at Forliget til
Brenn-øerne saaledes dog havde Danevældets fuldkomne Ophør i Norge til Følge,
skyldes, foruden den Omstændighed at Magnus’s Regjering var meget kort, og at
nye politiske Forviklinger derefter indtraadte, aabenbart St. Olafs Helligdom og
det Baand, som derved knyttede Ættens helligste Interesser til Fædrelandet.
Allerede Magnus lagde Erkjendelsen heraf noksom for Dagen, da han efter
sin Tilbagekomst til Throndhjem, hvorhen han synes at have begivet sig
umiddelbart efter Fiendtlighedernes Bilæggelse, lod sin Faders Lig lægge i et prægtigt,
med Guld, Sølv og Ædelstene prydet Skrin1, der maaskee nu, da de fremmede
Herrer vare borte, atter blev bragt tilbage til Klemenskirken2. Denne Opstilling
betragtedes dog, efter hvad man maa formode, kun som midlertidig, da Sagaerne
eenstemmigt berette, at Magnus lod paabegynde den saakaldte Olafs-Kirke — der
altsaa var hans Fader helliget — hvor det Skuur stod, i hvilket hans Faders Lig
havde været indsat om Natten, da Thorgils Hjalmessøn var nede i Byen og
forgjæves søgte at faa nogle af Olafs Venner til at modtage det. Paa dette Sted,
kaldet Saurlid, og dengang ovenfor Byen, lod Magnus ogsaa paabegynde en
Kongs-gaard, ligesom Olaf Tryggvessøn i sin Tid havde opført en Kongsgaard i
Forbindelse med Klemenskirken3. Det var sikkert Magnus’s Hensigt, at lade sin
Faders Skriin opbevare i Olafskirken, hvorhen det virkelig og senere for en kort
Tid flyttedes4 men han oplevede ej at faa hine Bygningsarbejder tilendebragte,
og siden blev Bestemmelsen med dem tildeels forandret. Men derimod fik Magnus
det højtideligt vedtaget som Lov, at Kong Olafs Fødselsdag, den 29de Juli, nu
skulde højtideligholdes over hele Norge som en af de fornemste Helligdage, med
Faste og Nonhelligt. Ved samme Lejlighed blev sandsynligviis ogsaa Ligets
højtidelige Bisættelsesdag, den 3die August, eller den senere saakaldte «øvre
Olafs-messe» vedtagen som Festdag, i Thrøndelagen med Nonhelligt, i den øvrige Deel
af Landet som Festdagene af anden Rang5.
1 Dette Skriin beskrives saaledes i Snorres Magnus den godes Saga, Cap. 11: «Det var prydet med
Guld og Sølv, og besat med Ædelstene. Af Størrelse og Form var det for øvrigt som en Ligkiste, men
nedenunder var der Svaler, oventil var Laaget dannet som et Gavltag, med udstaaende Hoveder og Børst eller
Kam paa Mønet; paa Laaget vare Hængsler bagentil, og Hesper foran, læste med en Nøgel».
2 Harald Sigurdssøns Saga hos Snorre, Cap. 29, i Hrokkinsk. og Hryggjarst., Cap. 41, siges at Magnus
begravedes «ved Klemenskirken, hvor Olafs Lig da forvaredes». Flatøbogen og Fagrskinna nævne
Christ-kirken, men sigte maaskee til en senere Flytning.
3 Harald Sigurdssøns Saga hos Snorre, Cap. 39, i Konge-Sagaerne, Cap. 55.
4 Paa de sidst nævnte Steder staar der udtrykkeligt, at Olafs Lig forvaredes i Olafskirken, medens
Mariekirken (under Harald Sigurdssøn) var under Opførelse.
6 Ældre Gulathingslov, Cap. 17, 18. I det først nævnte Cap. omtales den tidligere Olafsmesse ved en
24 —Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
