Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
MAGNUS DEN GODE
93. Færøerne atter under norsk Lenshøjhed. Begivenheder paa Island.
Paa Færøerne havde Thrond i Gøte, saaledes som det ovenfor er viist1, ført
Herredømmet lige siden det Forlig, Leif og Gille nødtvungne havde indgaaet
med ham i 1029, uagtet det strengt taget var betinget, at Herredømmet skulde
være deelt mellem ham, Leif og Sigmunds Sønner. Men i Drengen Sigmund
Leifs-søn, der var hos ham, som det hed, til Opfostring, havde han en Gissel, der sikrede
ham saavel Forældrene Leifs og Thoras, som Morbrødrene, Sigmunds Sønners,
Eftergivenhed. Paa sin sædvanlige underfundige Maade lod han, som om han i
Uvilje jog sine Frænder, Voldsmændene Sigurd, Thord og Gaut, fra sig, men
skaffede dem derved Anledning til at sværme om paa Øerne, forstyrre Familiernes
Fred, og bevirke Manddrab og andet Uvæsen, alt ustraffet. Omsider vovede
Sigurd endog i sin Broder Thords Navn at begynde et Frieri til Sigmund
Brestes-søns anseede Enke, Thurid Thorkellsdatter, uagtet hun paa denne Tid var henimod
70 Aar gammel. Uagtet Thurid afskyede Thord, og vist ogsaa fandt et nyt
Giftermaal i hendes Alder latterligt, gav hun Sigurd dog, efter sin kloge Datter Thoras
Raad, godt Haab, og bestemte ham og hans Broder en Dag, de kunde komme
for at hente Svar, thi saaledes, meente Thora, kunde disse Voldsmænd lettest
lokkes i Fælden. Leif ytrede dog Betænkeligheder med Hensyn til sin Søn
Sigmund, der nu var i Thronds Vold; men Thora beroligede ham og foreslog ham strax
at rejse til Thrond med hende for at befri Sønnen. Det skede; ledsagede af fem
Mænd droge de til Østerø, hvor Thrond, der neppe var belavet paa deres Ankomst,
tog vel imod dem. Thora spurgte sin Søn Sigmund, der nu var 9 Aar gammel
(1035), hvad Thrond havde lært ham. Han svarede: alslags Rettergang og
Lovkyndighed. Derpaa spurgte hun, om han ikke ogsaa havde lært ham
Christen-domskundskab. Sigmund svarede at han havde lært Credo og Pater noster.
Moderen forlangte at høre dem: han kunde Pater noster temmelig godt, men det
Credo han havde lært af Thrond, lød saaledes:
Givne ere Engle gode,
Ej gaar jeg ene ude;
mine Fødder følge
fem Guds Engle;
Beder jeg for mig Bøn,
Bære de den for Christ;
Synger jeg Psalmerne syv,
Sørge Gud for min Sjæl!2
1020, og hendes Giftermaal med Thorfinn følgelig 1038. Hendes Fader Finn nævnes omkring 1052 som gift
med Thorbjørg, en Datter af Halfdan, Sigurd Syrs Søn, men Ingebjørg maa være fød i et tidligere Egteskab,
da Halfdan neppe kan have været gift førend omkring 1030, og hans Datter følgelig ikke engang selv var
voxen 1038, end sige kunde have nogen giftefærdig Datter. 1 Se ovenfor S. 222—3.
3 Dette saakaldte Credo (Thrond, ukjendt med Latinen, kaldte det kredda), der anføres i Færeyingas.,
Cap. 56, kjendes endnu, i den ovfr. anførte fuldstændigere Form, paa Færøerne, se Fortalen til Rafns Udg.
-af Færeyinga Saga, S. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
