Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
B. III. S. VIII—XIV er anført. Andre Kongesagaer, eller Udtog af
Kongesagaerne, end de her opregnede, har jeg heller ikke til dette Afsnit kunnet benytte.
Blandt islandske Sagaer er der efter Olaf den helliges Tid, hvilken kan sættes
som Ydergrændsen for de egentlige Familie- og Persons-Sagaer, kun Tale om den
saakaldte Hungrvalca, der kortelig fremstiller de fem første skaalholtske Biskoppers
Levnetsløb, og er udarbejdet henved 1199 (s. Müllers Sagabibl. I. S. 187), og den
store saakaldte Sturlungasaga, der vel nærmest dvæler ved Begivenhederne paa
Island i det 13de Aarhundrede, hvori Sturlungerne, eller Hvamm-Sturlas Sønner
og Ætmænd, grebe saa virksomt ind, men tillige, ved at omhandle
Hvamm-Sturlas egne Bedrifter, og, som sædvanligt ved Sagaer, at forudskikke endeel
Slægtregistre og kortfattede Beretninger forat orientere Læseren, giver gode, om
end ikke fuldstændige Oplysninger om Forholdene paa Øen i det 12te Aarhundrede.
At give en nærmere Udsigt over denne saakaldte Sagas eller rettere Sagasamlings
Indhold, vedkommer ej dette Afsnit; jeg behøver desuden i saa Henseende for
det første kun at henvise til Müllers Sagabibl. I. S. 243—249. Her er det
tilstrækkeligt at ytre, at saavel dens, som Hungrvakas Troværdighed og
Paalidelighed i det Hele taget maa ansees hævet over enhver Tvivl; kun ere
Tidsangivelserne, efter Sagaernes Viis, fremdeles noget svævende, om end ej i sig selv
urigtige, og dette forvolder enkelte Vanskeligheder. Ved alle saadanne
Vanskeligheder med Hensyn til Tidsregningen og Begivenhedernes Orden har jeg i
nærværende Bind, som i de foregaaende, i Anmerkninger gjort nøje Regnskab for
den Maade, paa hvilken jeg har søgt at løse Tvivlen og udfinde det Rette.
Hvad de fremmede Forfattere angaar, som jeg til nærværende Afsnit har
benyttet, da er blandt de danske Saxo fremdeles den vigtigste, saameget mere som
hans Paalidelighed tiltager, jo mere han i Fortællingen nærmer sig sin Samtid,
og han desuden paa enkelte Steder ej kan undgaa, temmelig udførligt at omtale
norske Begivenheder. Han udhæver dog ej Tidsregningen saa nøje, som man
kunde ønske, men denne Mangel bliver her mindre følelig, da vi af annalistiske
Skrifter, tildeels tydske, have Midlerne til at indordne de fleste af hans
Beretninger under deres rette Aar. Et saadant, i Danmark selv forfattet Verk, og af
stort Værd for det 12te Aarhundredes Historie, er det i 1ste Bind af Langebeks
Scriptores Rer. Dan. S. 373—387 aftrykte Anonymi Roskildensis Chronicon
Danicum ad An. 826—1157, thi da Hovedmassen deraf, som Langebek viser,
maa være forfattet paa Kong Erik Lambs Tid, og det øvrige efterhaanden senere
tilføjet, indeholder det saaledes, hvad 12te Aarhundrede angaar, et Øjevidnes
Beretninger, hvilke ogsaa strax ved Gjennemlæsningen vække Indtrykket af
Nøjagtighed og fuldkommen Troværdighed. Sven Aagessøns korte Udtog af Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
