Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S HERREDØMME BEFÆSTET I DANMARK
33
sidst forløbne Aar havde fyldt sit 20de Aar1, blev nu, som der fortælles, meget
berømt vidt og bredt i Landene for sin Magt og Vennesælhed, for sin Rundhaandet
-hed mod Almuen, og for de store Gaver, han skjenkede Høvdinger og anseede
Mænd: saa at man med Rette kunde sige, at hele Folket elskede ham af Hjertet2.
Ogsaa Saxo bevidner, at alle vare enige om at kalde ham «den gode»3: dette Tilnavn
bar han saaledes ikke mindre i Danmark end i Norge, og det tyder paa, at han
havde vundet Danernes Hengivenhed.
5. Begivenheder i Norge. Einars og Sighvats Indflydelse.
I Norge selv forefaldt der imidlertid ingen Begivenheder af synderlig Vigtighed;
men Sagaen har opbevaret et Par Smaatræk, der kaste et ret interessant Lys
paa de indre Forhold, og vise at endog Einar Thambarskelve og Sighvat Skald,
trods deres store Indflydelse hos Kongen, ikke altid formaaede at gjøre den
gjeldende, og havde stor Frygt for at fremkalde hans Vrede. Islændingen Thorstein
Sidu-Hallssøn, hvilken vi allerede tidligere have haft Lejlighed til at omtale4, gjorde
i Magnus’s Tid en Rejse til Norge, og blev hans Hirdmand. Men siden gjorde han
fra Norge en Handelsrejse til Dublin og derfra hjem til Island, uden at indhente
Kongens Samtykke, hvortil han nu som hans Hirdmand var forpligtet; men just
fordi han var Hirdmand havde han ogsaa vægret sig ved at betale Landører for
sig og sine Folk, da Kongens Gjaldkere eller Byfoged krævede dem af ham5. Da
Magnus hørte dette, sagde han at han vistnok havde fritaget Thorstein for
Land-øreafgiften, hvad hans egen Person angik, men derimod ej hans Ledsagere; hvad
han dog forargede sig meest over, var at han rejste til Dublin uden hans Tilladelse:
og til Straf derfor, og andres Afskrækkelse fra at begaa lignende Overtrædelser,
skulde Thorstein være utlæg. Dette afholdt dog ikke Thorstein fra Sommeren
sigter med de Ord: «et post in illa (Danemarchia) etiam regna vit»; thi ellers vilde man ingen Tid faa for
ham til at regjere i. Herefter er det nu, at Magnus den godes Saga, Cap. 42, Snorre Cap. 38 omtaler
hans Brev til Kong Edward og Fordringer paa England. Men at disse fremsattes før Krigens Udbrud
med Sven, fremgaar, som oven anført, noksom af Florents’s udtrykkelige Udsagn.
1 Se herom ovf. S. 8. 2 Fornm. S. VI. 90.
8 Saxo, S. 545. Magnus kaldes ligeledes «den gode» i flere gamle danske Kongerækker, se
Langebek Ser. rer Dan. I. S. 17, 22.
4 Han var Søn af den mægtige Sidu-Hall paa’ Thvaattaa; sandsynligviis en af hans yngste Sønner,
siden han endnu levede og, som det lader, var ved sin fulde Raskhed i 1043. Han havde i 1014 været
Sigurd Orknøjarls Hirdmand, og havde med ham deeltaget i Briansslaget; se ovenfor B. III. S. 401,
B. IV. S. 179.
5 Her, og noget tidligere i Anledning af Karl Vesæles Historie under Sven Alfivessøn, nævnes
Gjaldkere-Embedet for første Gang i vore Kongesagaer. Paa det første Sted optræder Gjaldkeren som
Politi-Embedsmand, idet han paa et Møde opfordres til at udlevere Karl; her, paa det sidste Sted, er han
Skatte-Indkræver: man kan saaledes allerede heraf gjøre sig en Forestilling om hans Embedsfunktioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
