Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
MAGNUS DEN GODE
derlig, uegennyttig og Kongen hengiven Mand. Kongen erkjendte og, at han var
bleven skammeligt bagvasket, og var fra denne Tid af hans Ven. Thorkell, der
allerede var meget gammel, kan dog ikke have levet længe efter denne Tid. Man
maa formode, at han omtrent ved disse Tider, eller kort før sin Død, fik Besøg
af Skalden Stein Herdissøn, kaldet Hallar-Stein, og meddeelte ham de
Efterretninger, som denne siden benyttede i sit Kvad, Rekstefja, hvilket han digtede om
Kong Olaf Tryggvessøn1.
6. Harald Sigurdssøn og hans Bedrifter i de sydlige Lande.
Medens Magnus saaledes troede sig i sikker Besiddelse af de tvende Riger,
og neppe tænkte paa, at den herefter vilde blive gjort ham stridig, end sige at
den kunde vorde ham berøvet, var allerede en Medbejler til Norges Krone, — saa
meget farligere, som hans Rettigheder vanskeligt lode sig afvise, og som han
besad Klogskab og Kraft til at hævde dem, — paa Vejen til Norden. Dette var
hiin Harald, yngste Søn af Kong Sigurd Syr og Dronning Aasta, og saaledes Kong
Olafs Halvbroder, der femten Aar gammel var kommen til Olaf i Sverige med
en Skare af Venner og Frænder fra Oplandene, da denne gjorde det sidste uheldige
Forsøg paa at vinde Riget tilbage, og siden med en Tapperhed, der var forud for
hans Alder, havde deeltaget i Slaget paa Stiklestad. I dette Slag var han, som
ovenfor nævnt, bleven haardt saaret, men Ragnvald Brusessøn havde skaffet
ham bort til en Bonde, hos hvilken han blev helbredet; siden havde han fulgt
ham til Svithjod, hvor de tilbragte Vintren, og derfra, ledsagede af flere
Flygtninger fra Norge, til Kong Jaroslav i Rusland, hos hvem de, som man kunde
vænte, fandt en venlig Modtagelse2. Vi have seet, hvorledes Jaroslav efter sin
Fader Vladimirs Exempel underholdt en staaende Skare af svenske og norske
Væringer eller lønnede Krigere3 til sit Forsvar, deels mod Medbejlere deels ogsaa,
som det heder, mod Hedninger, hvorved vel forstaaes saa vel Tschuder,
Petsche-neger og andre barbariske Naboer, som de endnu uomvendte Slaver, eller
maa-skee rettere mod den slaviske Befolkning i Almindelighed, der, saa længe
National-Forskjellen mellem den og dens russiske Herrer endnu var kjendelig, neppe altid
1 Om Hallar-Stein, se ovf. B. III. S. 214, jvfr. Scripta historica Islandorum, III. S. 224—242. Det
er her viist, at Hallar-Stein og Stein Herdisesøn maa være een og samme Mand. Det er ligeledes der
antydet, at Hallar-Stein fornemmelig maa have hentet Materialet til sit Digt fra Einar Thambarskelves og
Thorkell Dyrdils Udsagn; især synes den sidste at maatte have været hans Hjemmelsmand, da han
specielt omtaler ham, og dvæler nærmere ved de merkelige Tildragelser, hvortil Thorkell alene skal have været
Vidne.
2 B. IV. S. 261, se ovf. B. IV. S. 329. 3 Se ovf. B. IV. S. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
