Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER MICHAEL KALAFATES AFSAT
73
toge i denne Nød deres Tilflugt til deres Skytshelgen, Martyren St. Demetrius.
En heel Nat forrettede de Bønner ved hans Gravsted, salvede sig med det deraf
frem veidende Jordbeg, aabnede Portene og gjorde, understøttede af de saakaldte
Megathymers Legion, et saa pludseligt Udfald mod de derpaa aldeles uforberedte
Fiender, at de fuldkommen overvandt dem. Man paastod, at Helgenen selv havde
været i Spidsen for den græske Hær, og nogle bulgariske Fanger svor paa,
fortæller Kedrenos, at de foran den romerske Fylking havde livagtigt seet en Yngling
til Hest, fra hvilken der udgik Ild, som fortærede de modstaaende Fiender. Femten
tusende Bulgarer faldt, de øvrige flygtede1; mellem de bulgariske Anførere
udbrød der Splid: den ene forraadte den anden og gik over til Kejseren, og
saaledes ophørte Opstanden næsten af sig selv (1041). Kejseren rejste siden over
Thessalonika til Bulgarien, fuldendte Undertvingelsen, og begav sig derpaa
tilbage til Constantinopel, hvor hans Sygdom nu fik saadan Overhaand, at han
døde endnu samme Aar (10de Decbr. 1041 )2. Kort før sin Død havde han faaet
Zoe til at udnævne hans Systersøn, der ligeledes hed Michael, til Cæsar; hun
adopterede ham nu som sin Søn, og ophøjede ham til Kejser værdigheden ved
sin Side, dog efter at han havde svoret at han i alt skulde adlyde hende. Michael,
der af Folket spotviis kaldtes Kalafates, fordi hans Fader, den forhen omtalte
Flaade-Anfører Stephanos, havde været Skibskalfatrer, troede sig aldrig saa snart
i sikker Besiddelse af Magten, førend han viste den største Utaknemmelighed
mod sin Velgjørerinde. Ophidset af sin Farbroder Johannes, hvilken hun havde
relegeret, lod han Zoe en Nat bringe bort fra Paladset, rage og sætte i et Kloster.
Men da han den følgende Dag lod dette forkynde for Folket, angivende som
Grund at hun lagde onde Raad op mod ham, blev der et frygteligt Opløb. Med
høj Røst fordrede Folket sin Moder Zoe, som de kaldte hende, tilbage, de rasende
Sværme ilede, bevæbnede med Stene, Stokke og Bænke, først til Sophiakirken,
hvor Patriarchen gjorde fælles Sag med dem, og hvor de hentede Zoes Syster,
Theodora, der beklædtes med Purpuret og udraab tes til Medkejserinde; siden til
Paladset, hvor den forfærdede Michael i Hast lod Zoe hente tilbage og iføre den
kejserlige Dragt, i Haab om at dette skulde berolige Gemytterne. Men da han
selv vilde tale til Folket og underrette det derom, blev han hilset med en Regn
af Stene og Pile. Forvirret og modløs vilde han først flygte til et Kloster; men
da hans Venner opfordrede ham til at forsvare sig til det Yderste, som det
sømmede sig en Kejser, tog han Mod til sig, og gik med de Bevæbnede, han i Hast
1 Kedrenos, S. 748. Dette synes at have foregaaet lidt før Juni 1041, da der strax efter omtales et
Jordskjelv, som fandt Sted den 10 Juni i dette Aar.
* Kedrenos, S. 749.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
