Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIG MELLEM RUSSER OG GRÆKER
95
i den nærmeste Forbindelse med hans endelige Bortrejse fra Constantinopel, og
hvorom der nu skal blive handlet1.
I lang Tid havde der nu hersket Fred og venskabelig Forstaaelse mellem
Grækerne og Russerne. Græske Kjøbmænd havde uhindret besøgt Rusland, og
russiske Constantinopel, under Iagttagelsen af de ovenfor omtalte Former. Russiske
Hjelpetropper tjente i den græske Hær, og havde, som vi have seet, kæmpet baade
i Serkland og Italien. Men i Sommeren 1043 opkom der hændelsesviis et Slagsmaal
mellem nogle Grækere og Russere i Constantinopel, hvorved en fornem Russer
blev dræbt. Da Jaroslav fik dette at vide, besluttede han til Hevn at paaføre
Grækerne Krig, og gjorde store Udrustninger, idet han ikke alene opbød alle dem,
han kunde faa af sine egne Undersaatter, men og, som det udtrykkeligt staar,
skaffede sig et ikke saa ringe Antal fra de Nationer, der beboede Oceanets nordlige
Øer, med andre Ord, fra de nordiske Lande. En Hær af 100 000 Mand skal
saaledes være bleven samlet, over hvilken han satte sin 23-aarige Søn Vladimir til
Anfører, og bød ham i Spidsen for den at drage ned ad Dnepr paa de sædvanlige
Smaabaade, hvoraf Russerne betjente sig, og angribe Constantinopel. Da Kejseren
fik dette at høre, sendte han Gesandter til Vladimir for at bede ham om at nedlægge
Vaabnene, og love fuldstændig Erstatning for den Skade, Russerne maatte have
lidt, naar han kun ikke for en saadan Ubetydeligheds Skyld vilde bryde den
allerede i en saa lang Aarrække bestaaende Fred. Men Vladimir lod Gesandterne
haanligt bortjage, og afslog overmodigt ethvert Fredstilbud. Da maatte Kejseren
i Hast udruste sig til Kampen saa godt han kunde. Først og fremst gav han
Befaling til at fængsle alle de russiske Kjøbmænd, der paa den Tid opholdt sig i
Constantinopel, saa vel som alle de tilstedeværende russiske Hjelpetropper, og at
fordele dem til Bevogtning rundt om i Statholderskaberne, for at hindre dem fra
at vække nogen Urolighed inden Riget. Derpaa drog han med de Skibe, han i
Hast kunde udruste og bemande, og ledsaget af en ikke ubetydelig Rytterhær
langs Stranden, ud mod Russerne, som han traf ved Pharos ved det nordlige
Indløb til Bosporos. Her vilde i Førstningen ingen af Parterne begynde Angrebet.
Da Dagen saaledes gik hen og Aftenen nærmede sig, fornyede Kejseren sine
Freds-tilbud, men Vladimir afviste dem atter haanligt, idet han tilføjede, at han ej vilde
nedlægge Vaabnene, uden at Kejseren udbetalte tre Pund Guld til hver eneste
Mand i hans Hær. Da dette var en Umulighed, besluttede Kejseren at begynde
1 Det var først i Februar eller Marts 1043, at Maniakes ifølge de italienske Annaler forlod
Nedre-Italien og gik over til Epirus. Der tales heller ikke nogensteds om, at Væringerne skulde have gjort fælles
Sag med Maniakes, da han gjorde Oprør. Altsaa maa de Væringer, han havde med, have været blevne
tilbage i Italien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
