Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
HARALD HAARDRAADE
paa Kongeskibet; og alle Thrønderne i Hæren, eller rettere alle de, som havde
hjemme nordenfor Stad1, gjorde sig færdige til at følge Liget hjem. Da hele Hæren
saaledes adskiltes, og Harald derfor ej havde Styrke nok til at udføre de
ærgjerrige Planer, han havde udkastet, var der ikke andet tilbage ogsaa for ham, end
at vende hjem igjen med de Folk, der vilde følge ham. Disse vare, som det lader,
især fra Viken og de sydlige Dele af Landet. Til Viken styrede nu ogsaa Harald
selv, hvor han sammenkaldte et Thing ved Sarpsborg, eller, som dette Thing nu
for første Gang kaldes, Borgarthing, og lod Bønderne her tilsværge sig
Troskabs-Ed som hele Norges Konge. Om det kun var Vikverjerne, som mødte her, eller
om ogsaa Mænd fra Oplandene indfandt sig, nævnes ikke, det første er dog det
rimeligste, da Harald under sit sidste Ophold paa Oplandene var kommen paa en
spendt Fod med en stor Deel af Indbyggerne. Fra Sarpsborg fortsatte han sin
Vej vestefter langs Kysten fra Fylke til Fylke, idet han overalt holdt Thing og
lod sig hylde. Det lader ikke til at han nogensteds mødte Modstand. Men det
ligger i Sagens Natur, at Rejsen gik meget langsomt fra Haanden. Førend han
naaede Throndhjem, var Einar allerede kommen med Thrøndehæren og Magnus’s
Liig2. Da de landede ved Nidaros, gik alle Bymændene ned forat møde Magnus’s
Liig, som med megen Højtidelighed blev bisat i Klemenskirken, hvor hans Faders
Skriin opbevaredes, da den af Magnus paabegyndte St. Olafs-Kirke tilligemed
Kongsgaarden endnu ikke var bleven færdig3. Mangen flink Mand, siges der,
1 Fagrskinna Cap. 180 siger udtrykkeligt «alle de, som vare (havde hjemme) nordenfor Stad». De
øvrige vidtløftige Kongesagaer have: «alle Thrønderne og mange andre Nordmænd». (Harald
Haardraades Saga Cap. 40). Hos Snorre (Cap. 39) staar der urigtigt: «alle Thrønder og alle Nordmænd».
2 De vidtløftigere Kongesagaer (Harald Haardraades Saga Cap. 41) meddele her en legendarisk
Fortælling om, hvorledes Einar og Thrønderne paa Vejen forbi Samsø lagde ind i den Havn, hvor Magnus
oftere plejede at ligge, hvorledes en blind og fattig Mand paa Øen, der sædvanligviis havde plejet at faa
Almisse af Magnus, nu ogsaa bad Einar derom, at denne til hans store Sorg fortalte ham Kongens Død,
men gav ham tillige, for at han end ikke efter Magnus’s Død skulde have henvendt sig forgjeves til ham,
en stor Mængde Levnetsmidler, hvoraf hvert Skib udredede sin Andeel, og derforuden, som
Erindrings-tegn efter Kongen, en liden Guld-Fingerring, hvorover hiin blev saa glad at han græd, og derved kom til
at berøre Øjet med Ringen, hvilket strax, som det fortælles, havde den underbare Virkning, at han fik
sit Syn tilbage. Om vi end ikke lære andet af denne Fortælling, erfare vi dog, hvor meget Magnus var
elsket og afholdt, saavelsom at man paa hiin Tid, da Fortællingen blev nedskreven, nærede den bestemte
Overbeviisning, at Magnus var død i det sydlige Jylland, siden hans Liig paa Vejen bragtes forbi Samsø.
8 Beretningerne herom ere noget forskjellige. Fagrskinna Cap. 180 siger at Magnus’s Liig begroves
i Christkirken udenfor Choret. Omtrent det samme maa og have staaet i Morkinskinna, der her mangler
et Blad; thi Flatøbogen, der er en Afskrift af den, kun med enkelte Tilsætninger, siger at Liget
nedlagdes «i Christkirken udenfor Choret»; men, tillægger den, nu (d. e. ved 1380) er det indenfor Choret, foran
Erkebiskopens Rum. Snorre derimod (Cap. 29) nævner Klemenskirken, tilføjende: «der bevaredes da St.
Olafs Skriin»; det samme gjentages af Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Harald Haardraades Saga Cap.
41). Nu er det tydeligt nok, at Magnus’s Liig paa den Tid, da den i Morkinskinna bevarede Text
allerførst sammensattes (omkring Midten af 12te Aarhundrede), og senere, laa i Christkirken. Men da Christ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
