Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
HARALD HAARDRAADE
han, maaskee paa Tilbagevejen fra hiint Tog, lagde ind til Selja. Det traf sig just
at en Bonde paa Fastlandet i Nærheden blev farligt syg; hans Kone skal have
drømt at Olaf aabenbarede sig for hende og lovede at frelse hendes Mand fra
Sygdommen, dersom hun vilde ro over til Sighvat, og bede ham forandre Draapen
saaledes at den ej lempedes efter Sigurd Favnesbanes Saga, men efter
Fortællingen om Christi Opstandelse. Dette skal ogsaa være skeet, og Sighvats Kvad,
der endnu i de følgende Aarhundreder synes at have været kjendt og meget yndet,
blev indrettet saaledes som Kong Olaf skal have foreskrevet1. Kort efter blev
Sighvat selv syg; under Sygdommen troede ogsaa han at see Kong Olaf, der nævnte
en bestemt Dag, naar han skulde komme til ham. Sighvat vænt ede Dagen med
Længsel, og skal, da den kom og han endnu ikke følte Døden nærme sig, i et Vers,
det sidste han nogensinde digtede, have udtrykt sin Sorg over ej at faa sin
Længsel stillet. Men da han havde fremsat Verset, døde han, og saaledes, siger Sagaen,
holdt Olaf dog sit Løfte. Sighvats Liig skal være bragt til Nidaros, og begravet
ved Christkirken: hvis dette ej er en fejlagtig Angivelse i Stedet for
«Klemens-kirken», kan der ved «Christkirken» enten kun være meent det Kapell, der var
opført paa det Sted, hvor Olafs Liig havde ligget begravet, og hvor Christkirken
siden blev bygget, eller ogsaa maa Sighvats Liig, ligesom Magnus’s, senere være
flyttet did med Olafs eget2.
Om Alfhild, Magnus’s Moder, fortælles der, at hun strax efter hans Død,
betagen af Sorg, lod sig bringe i Land, og begav sig til Thorkell Gøsa, der efter det
Løfte, han gav hende, da hun befriede ham fra Fangenskabet, modtog hende med
aabne Arme og viste hende den største Venlighed. Men jo længer det led hen mod
Julen, desto sorgfuldere blev hun, og da Thorkell bad hende være ved godt Mod
og sagde at han og hans gjerne vilde gjøre alt, hvad der stod i deres Magt, for at
opmuntre hende, svarede hun at hun ikke kunde undlade at tænke paa den forrige
Juul, især hvis hun skulde tilbringe denne Juul hos andre end fyrstelige Folk.
Thorkell fandt dette rimeligt, og foreslog hende at drage til Sven Ulfssøn, som
imidlertid var kommen til Danmark, og som vist vilde modtage hende godt. Dette
Forslag behagede hende; Thorkell skaffede hende Følge til Sven, og denne
skuffede heller ikke hendes Tillid. Hun forblev en Tidlang hos ham, og forærede ham
til Gjengjeld for hans Venlighed et prægtigt guldprydet og med Ædelstene besat
Fad. Dog heller ikke her havde hun Ro paa sig, og hun besluttede at rejse hjem
1 Det staar her at Sighvat indrettede (stælti) sin Draapa efter uppreistardråpa. Hvis dette ej — hvad
man næsten skulde tro — er en Skriv- eller Læsefejl istedetfor uppreistarsögu, maa man antage at hermed
menes Hallfred Vandrædaskalds ovenfor (B, III. S. 336) omtalte uppreistardråpa.
2 Olaf den helliges Saga i Fornm. S. V. S. 210, 211, jvfr. Flatøbogen. Om Sighvats foregivne
Begravelse ved Christkirken gjelder maaskee det samme som ovenfor nævnt ved Magnus’s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
