Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
HARALD HAARDRAADE
søn, synes det dog, som om dette Svogerskab ej har været tilstrækkeligt til at
stifte Venskab mellem dem; snarere kan man antage, at det har givet Anledning
til Arve-Uenigheder og spendt Forhold1. Derhos var Finn i den nøjeste
Venskabs-forbindelse med Guthorm paa Ringenes og Haakon Ivarssøn, hvilke ganske maa
antages at have tilhørt Einar Thambarskelves Parti; Finn var en god Ven og
havde været Krigskamerat af Haakon og Guthorm; dertil kom at hans Datter
Ingebjørg var gift med Thorfinn Jarl, og at hans Broder Kalf endnu opholdt sig
som landflygtig der vester: ingen af dem havde Aarsag til at være venligt stemt
mod Harald. Denne søgte nu at komme i nærmere Svogerskab med ham og de
øvrige Arnmødlinger ved at egte Eystein Orres Syster Thora, allerede den næste
Vinter efter Magnus’s Død (1048—49). Hvorledes dette Giftermaal indlededes
og kom istand, nævnes ikke; thi Haralds Dronning Ellisiv levede endnu, og Harald
var ikke skilt fra hende2. Det skulde saaledes synes som om Thora alene havde
været hans Frille; men dertil kaldes hun altfor ofte «Dronning», og det er desuden
heller ikke tænkeligt, at hendes stolte Frænder skulde have fundet sig i at hun
indtog en saa lidet hæderlig Stilling. Man maa altsaa dog antage, at Harald har
holdt formeligt Bryllup med hende, ligesom forhen med Ellisiv, og at han
samtidigt har haft to lige berettigede Hustruer. Men det maa ogsaa ansees vist, at
han i en lang Række af Aar ikke levede med Ellisiv, om hvilken man ej engang
veed med Vished, hvor vidt hun strax fulgte ham til Norge eller i nogen Tid blev
tilbage i Rusland, og i alle Fald tog han hende først til sig igjen i sine sidste
Re-gjeringsaar, medens Thora imidlertid stedse var anseet for den egentlige Dronning3.
Ved Giftermaalet med Thora vandt Kongen virkelig, i det mindste for en Tid,
1 Nemlig i Anledning af Sigurd Syrs Arv, som vist Halfdans og Gunnhilds Børn havde taget i Besiddelse,
se ovf. S. 113.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 49, Snorre Cap. 33.
3 Thora omtales som Dronning, og ledsagende Kongen lige fra Giftermaalstiden af og indtil efter
Nisaa-Slaget i 1062; derimod siges der udtrykkeligt, at da Harald i 1066 drog til England, blev Thora tilbage,
medens Ellisiv tilligemed hendes og hans Døtre, Maria og Ingegerd, fulgte ham. Nu erfare vi senere, at
Ingegerd blev gift med den danske Konge Olaf Hunger, der regjerede fra 1086 til 1095, Olaf Kyrres Saga
Cap. 5, og siden efter med den svenske Kong Philip Hallsteenssøn, der herskede omtrent fra 1114 til 1118
(se Hervararsaga, Slutn.) Da him nu vel neppe var stort ældre end 50 Aar ved dette sidste Giftermaal,
maa him være fød i det tidligste ved 1063 eller 1064, altsaa i Haralds sidste Regjeringstid, og følgelig været
et Barn, da hun kom til England. Maria derimod var den Gang voxen, siden det udtrykkeligt siges (Harald
Haardraades Saga Cap. 117), at Harald havde bortlovet hende til Eystein Orre; hun var altsaa fød i
Begyndelsen af hans Regjering, eller ved 1046; ja det paa den Tid i Norge uvante Navn Maria gjør det endog
sandsynligt, at hun er fød i Rusland, og der har faaet sit Navn, enten af Harald selv (se ovf. S. 103) efter
den græske Maria, der maaskee endnu stod ham i friskt Minde, eller, efter hans Bortrejse, af sine russiske
Frænder. Altsaa faa vi en lang Mellemtid (1048—1062) hvori Harald ikke har levet sammen med Ellisiv,
og han tog hende saaledes først til sig efter 1062, den sidste Lejlighed, hvor Thora nævnes sammen med ham.
Nærmest ligger det her for Haanden at antage, at Ellisiv og Maria ikke engang have været i Norge under
Haralds første Regjeringsaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
