Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
HARALD HAARDRAADE
bestod deri at Harald holdt gode Miner med ham for hans Frænders, de mægtige
Bjarkøingers Skyld, kun var af kort Varighed.
Paa den Strenghed, hvormed Harald inddrev eller lod inddrive sine
Rettigheder, indeholde vore Sagaer flere Exempler, og det er mere af saadanne
Smaatræk, og af hvad der ellers fortælles om hans Uvenskab med Einar, at man kan
danne sig en Forestilling om den Iver og Kraft, hvormed han søgte at styrke
Kongemagten, end af nogen udtrykkelig og omstændelig Fremstilling af hans
politiske Virksomhed indenlands, hvilken ganske savnes i Sagaerne. Ikke alle
de overordentlige Paalæg og strenge Bestemmelser, som Sven Alfivesøn havde
indført, vare endnu, som vi have seet, ophævede1, og Harald søgte umiskjendeligt
at bibeholde deraf hvad han kunde. Saaledes tilegnede han sig blandt andet
fremdeles Retten til jordgravet Gods, hvilket, som vi nedenfor ville erfare,
foranledigede et alvorligt Sammenstød med Einar, og bidrog meget til at forøge
Uven-skaben mellem dem begge. Hvor vidt Kongens Fordringer til Bønderne i
Almindelighed gik, siges ej, men at de gik meget vidt, sees deraf, at Einar oftere
ligefrem beskyldte Kongen for at bryde Loven mod Bønderne, og truede ham
med, at de ej vilde taale det2. Maaskee dog Kongen i dette Tilfælde havde den
strenge Ret for sig, men at han virkelig just ikke altid paa den hæderligste Maade
søgte at forøge sine Indtægter, sees deraf, at han, endog i sine aller første
Regje-ringsaar — sandsynligviis for at bestride de kostbare Udrustninger mod Danmark,
— anvendte den i Middelalderen sædvanlige Finants-Operation, at lade slaa slet
Mynt, hvoraf kun Halvdelen var Sølv, den øvrige Halvdeel Kobber: denne Mynt
kaldtes derfor ogsaa Haraldsslaatten3. Hidtil synes Norge saa godt som slet ikke
at have haft et eget Myntvæsen, thi med Undtagelse af den allerede tidligere
omtalte tvivlsomme Mynt fra Haakon den godes Tid4, en anden fra Olaf Tryggves:
søns eller Olaf den helliges Regjeringstid, har man ingen fundet, der med Sikkerhed
er at tilskrive norske Konger, førend man kommer til Magnus den gode og Harald
Haardraade, hvis norske Mynter ere utvivlsomme, skjønt ogsaa de ere meget
sjeldne. Den forefundne Mynt af Harald er for øvrigt af godt Gehalt, og skriver
sig maaskee fra en senere Tidsperiode af hans Regjering, men merkeligt er det
i saa Fald, at han skulde begynde den med at slaa daarlig Mynt5. Hvor strengt
Kongens Enerettighed til Handel med Finnerne overholdtes, kan man skjønne
1 Se ovf. B. IV. S. 371, 372. 2 Harald Haardraades Saga Cap. 57. Snorre Cap. 43.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 43. 4 Se ovf. B. II. S. 419.
5 Mynten fra Olaf Tryggvessøn eller Olaf den hellige er beskreven i Holmboes «Das älteste Münzwesen
Norwegens» S. 35, og sammesteds afbildet. Fremsiden viser Kongens Brystbillede, med Omskrift Onlaf
rex Nor.; Bagsiden det fra Knut den stores Mynter bekjendte Kors, med Bogstaverne CRVX i Hjørnerne
og Omskriften GodwineM-ono, hvilket noksom viser at en engelsk Myntmester er brugt. Magnus den godes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
