Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØBSTADEN OSLO ANLAGT
181
som om det var Sagafortællerens Mening, at henføre det netop til hiin Tid.
Tvertimod nævnes det uden al nærmere Tidsbestemmelse, og saaledes at man snarere
skulde antage, at det skede i et af de foregaaende Aar. Da vi nu virkelig finde
Oslo omtalt som Residens allerede i 10501, og hiin ovennævnte Nødvendighed
for Harald, at have et fast Tilhold i Viken, opstod samtidigt med den danske
Krig, altsaa i Begyndelsen af hans Regjering, bliver det aller sandsynligst, at
Anlægget af Oslo var et af Haralds første Regjeringsforetagender, og at det
saaledes nærmest er at henføre til 1048. Samtidigt, og i Forbindelse hermed, maa
man og sætte den foregivne Opdagelse af St. Hallvards Liig og Erkjendelsen
af hans Hellighed. At St. Hallvards Skriin bragtes til Oslo, og fik sit faste
Opbevaringssted der, ikke ved Dramnsfjorden, hvor det dog nærmest hørte hjemme,
vilde nemlig vanskeligt kunne forklares, uden ved den Antagelse, at Harald selv
har forordnet det saaledes, for at give sit nye Kjøbstads-Anlæg større Anseelse,
og befordre dets Opkomst. Og at Harald foretrak at anlægge den nye Kjøbstad
i Oslo, og paa en vis Maade at gjøre den til Vikens Hovedstad, fremfor at anlægge
Byen ved Dramnsf jorden, eller at lade St. Hallvards Helligdom bringe til en af
de allerede tilværende vikske Byer, Tunsberg, Sarpsborg eller Kongehelle, finder
maaskee deels sin Forklaring deri, at han har anseet disse sidst nævnte Byer
altfor udsatte for Angreb af Danerne, til at han torde vove at lade Helligdommen
opbevare der — vi ville i det Følgende see, at den ikke engang var ganske sikker
i Oslo2 —; deels deri, at det var ham magtpaaliggende, tillige at være nærmere
ved Oplandene, fornemmelig Raumarike, hvor der herskede megen Utilfredshed,
saa at Kongen endog, som vi nedenfor ville erfare, fandt det nødvendigt at dæmpe
en Opstand der med væbnet Haand. Oslo-Egnen havde desuden, som en Følge
af Stedets Beliggenhed, fra umindelige Tider været Havn, og følgelig vel ogsaa
en Art af Handelsplads, for en stor Deel af Oplandene, fornemmelig Raumarike,
hvortil den endog stundom, skjønt uegentligt, synes at have været regnet. Her
maa Raumarikes, tildeels ogsaa Hedemarkens, fornemste og mægtigste Beboere
efter først at have talt om Einar Thambarskelves Drab, hvilket i Annalerne, visselig efter god og ældgammel
Hjemmel, henføres til 1050, derpaa Haakon Ivarssøns Rejse fra Landet, hvilken, som det nedenfor skal
vises, ej hører herhen, og endelig Kalf Arnessøns Tilbagekomst til Norge og Fald, hvilket sidste synes at
have fundet Sted 1051. Derpaa heder det at Harald lod Oslo Kjøbstad rejse, men, som ovenfor nævnt,
ikke saaledes, at man med Bestemthed kan paastaa, at Sagaskriveren vil have det henført til denne Tid.
Oslo omtales derefter ikke førend strax efter Nisaa-Slaget 1062 (Cap. 83, 85). Snorre (Cap. 60) omtaler
ligeledes Anlægget af Oslo efter at have fortalt Einars Drab, Kalfs Hjemkomst og Fald og Guthorm
Ketils-søns Kamp med Kong Margad, hvilken, som ovenfor viist, fandt Sted 1052.
1 Morkinskinna, i Fortællingen om Halldor Snorressøn, se Varianten i Fornmanna Sögur VI. 247.
2 Nemlig, da den danske Konge Erik Emune brændte Oslo i 1137, og det var nødvendigt at flytte
St. Hallvards Helligdom op paa Raumarike, se Snorre, Harald Gilles Sønners Saga Cap. 3. Da blev
Hall-vardskirken brændt, hvilket viser, at den var en Torn i Øjnene paa Danerne.
13—Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
