Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
> HARALD HAARDRAADE
og lagde sig i Nærheden1. Men da det nu saa ud til at Harald aldeles vilde blive
indestængt og overmandet, fik han en uvæntet Forsterkning af Haakon Ivarssøn,
der, ny hg hjemkommen fra et Søt og, var i Følge med Finn Arnessøn, men ved at
see Nordmændenes farlige Stilling besluttede at komme dem til Hjelp, hvor meget
han end havde imod Kong Harald, enten nu fordi han ikke kunde bære over at
kæmpe mod sine Landsmænd, eller, hvad der er rimeligere, fordi han var ked
af at være i Landflygtighed, og ved at staa Harald bi i denne Fare haabede at faa
sin Landsvist tilbage, ja maaskee endog Ragnhilds Haand, som hidtil havde været
forholdt ham2. Han sagde derfor til sine Mænd, at uagtet Kong Sven var vennesæl,
Harald derimod det modsatte, havde han dog meest Lyst til at staa sin egen
Konge bi; hans Mænd bade ham at raade, som han vilde, og saaledes gik han over
til Harald med ti Skibe, medens Finn derimod blev Sven tro. Harald takkede
Haakon for den uvæntede Hjelp, der var ham saa meget mere kjærkommen,
som han havde hørt Haakon højt berømme for hans Krigsvanthed og Tapperhed.
Derpaa lod han sine Mænd sammenkalde til et almindeligt Møde, og forelagde
dem det Spørgsmaal, om man skulde binde an mod Danerne, eller forsøge at
undkomme. «Hidtil», sagde han, «have vi kun herjet og taget endeel Gods, uden at
udrette det mindste, der kan tjene os til Berømmelse; derfor ønskede jeg helst
at vi nu kunde vinde en hæderlig Sejr, hvilket slet ikke er saa umuligt, thi om
Sven end har en stor Flaade, ere hans Skibe dog mindre end vore og hans Mænd
ikke saa meget at üde paa: jeg vilde være eder saare taknemmelig, hvis I stemte
for hellere at kæmpe end at undfly». Mange svarede dog, at Sven havde for stor
Overmagt til at det var raadeligt at binde an med ham: andre taug stille. Da
1 I Morkinskinna (Flatøbogen) fortælles det, som ovenfor bemerket, at Sven søgte at blokere Harald
ved en 0, og at det var her, at Harald ved Hjelp af Ormen fandt Vand; ogsaa Fagrskinna Cap. 191 (jvfr.
Agrip) siger, at Danerne lukkede Nordmændene inde. Men at ingen saadan Indelukning fandt Sted, sees
tydeligt af Sagaens egne Ord, hvor de lade Harald forelægge sine Folk Valget mellem at kæmpe og at
undfly. Vare de indestængte, havde de intet Valg. Dertil kommer og, at de med Hensyn til Enkelthederne
paalidelige Skalde, nemlig Sven Herdisesøn, om hvem der udtrykkeligt siges, at han var tilstede, lade
Slaget foregaa «udenfor Nisaa-Oset» (Stein), «udenfor Mundingen» (Stuf), «udenfor Nisaa» (Thjodolf),
ligesom Saxo baade lader Sven selv lægge sig i Nisaa, samt derfra drage ud mod Harald, og Skaaningerne
siden flygte tilbage til Nisaa. Indstængnings-Historien vedkommer derfor vistnok kun det Aaret forud
foretagne Tog i Limfjorden, se ovf. S. 246. Men naar Saxo derhos lader Sven have mindre Hær end Harald,
da er dette aabenbart en Fejl, thi Stein Herdisesøn siger udtrykkeligt, at Harald havde halvandet
Hundrede (180), Sven tre Hundreder (360) Skibe.
2 I Hrokkinskinna og hos Snorre deeltager Haakon i Slaget som Haralds Jarl, og gift med
Ragnhild, men at dette er urigtigt, er allerede ovenfor viist. Urigtigt er det dog ogsaa paa den anden Side,
naar Morkinskinna her lader Finn og Haakon komme tilbage fra et af de Vikingetog, de foretoge i
Fællesskab med Ketil af Ringenes. Thi for det første var det Guthorm, ikke Ketil af Ringenes, med hvilken de
havde ligget paa Tog, for det andet henhøre disse Tog til en langt tidligere Periode, se ovf. S. 156. Det
rimeligste er, at Haakon, hjemkommen fra et af sine Østersøtog, har sluttet sig til Finn, da denne som
Svens Jarl skulde støde til hans Flaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
